Tøffe svarer Hareide igen: Jeg har kun lavet én fejl, Åge

Plæneklipperen holder fast i, at Danmark spiller primitiv, søvngængeragtig Drillo-fodbold og undrer sig i den grad over landstrænerens seneste manøvre

Stig Tøfting forstår ikke, hvorfor Åge Hareide ikke har lavet om tidligere - og hvorfor gør han det så nu i en VM-knockout-kamp? Foto: Lars Poulsen
Stig Tøfting forstår ikke, hvorfor Åge Hareide ikke har lavet om tidligere - og hvorfor gør han det så nu i en VM-knockout-kamp? Foto: Lars Poulsen

NÅ, SÅ HAR JEG ÅBENBART også fået to læsere i Rusland, og det er naturligvis helt fint, at Christian Eriksen er uenig med mig, og Åge Hareide foreslår Ekstra Bladet at hyre en ny ekspert. Fodbold lever og ånder af diskussion, og jeg havde heller ikke regnet med, at nogen i VM-lejren ville give mig ret, da jeg forleden kaldte det danske spil for ’Drillo-fodbold af værste skuffe’.

Landstræneren har jo oven i købet ret: Jeg tog fejl, da jeg før VM forudsagde, at Danmark ikke ville komme videre fra gruppen. Det gjorde holdet, og hurra for det. VM er hidtil en succes målt på resultater – men kors for en gang søvngængerfodbold, vi har været vidner til.

Få seneste nyt fra den danske landsholdslejr:

JA, JEG RAMTE FORKERT. Danmark gik videre, og jeg har sagt undskyld Danmark på min Facebook. Men jeg tog fand’me ikke fejl af alt det andet!

Jeg havde ret, da jeg inden VM argumenterede for, at Nicolai Jørgensen ene mand i front ikke kunne vinde mange dueller mod to stoppere. Jeg fik også ret i, at det danske spil er primitivt – dog med den tilføjelse, at det har vist sig at være endnu værre end før VM.

Christian Eriksen modtager instrukser fra Åge Hareide ved træningen fredag. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen modtager instrukser fra Åge Hareide ved træningen fredag. Foto: Lars Poulsen

NU SNAKKER ÅGE Hareide så om, at han i kampen mod Kroatien vil have Christian Eriksen længere frem på banen og dermed tættere på den ensomme topangriber. Ja! Det er jo det, jeg og mange andre har snakket om hele tiden, men hvorfor gør han det lige præcis nu?

Hvorfor skal spillekonceptet ændres, når holdet med ekstrem fokus på det defensive har kvalificeret sig til knockout-runden? Efter ni sejre og ni uafgjorte i de sidste 18 kampe ville alt da normalt tale for at holde fast i det, der trods alt har virket, og netop mod Kroatien kunne det give en slags mening at spille til nul i 90 eller 120 minutter og håbe på at stoppe en enkelt bold ind efter endnu en håbløs kamp – eller vinde straffespark-konkurrencen.

Med Kasper Schmeichel på mål, kan chancen vel næsten ikke blive større…

Sådan ser en kontrolleret norsk inderside ud, når den udføres med teknisk snilde. Det er jo ikke en detalje, vi er forvænt med... Foto: Lars Poulsen
Sådan ser en kontrolleret norsk inderside ud, når den udføres med teknisk snilde. Det er jo ikke en detalje, vi er forvænt med... Foto: Lars Poulsen

SPILLER VI AD HELVEDE til, vinder 1-0 og stryger i kvartfinalen, så står jeg ikke og beklager mig. Jeg lover til gengæld at kippe kraftigt med klaphatten, men det er ikke det samme som at falde på halen over spillet, for det har altså været ringe. Det kan godt være, jeg har de negative briller på, men jeg ser altså det, jeg ser og skriver det, jeg mener.

Hvis jeg var i den nuværende landsholdstrup, ville jeg da også ryste på hovedet, når en gammel spiller fyrede sine postulater af – sådan ér det. Men jeg vil altså ikke rende rundt og spille professionel jubelidiot, som store dele af det danske pressekorps i Rusland gør. I øvrigt må der være kæmpe forskel på at være tæt på holdet i lejren og på at se kampene herhjemme. For mig at se får holdet pænt medløb, og kritikerne er i hvert fald ikke i Rusland – de er herhjemme.

Kritik er ikke en by i Rusland, siger Stig Tøfting, der konstaterer, at landstræneren og spillerne møder masser af medløb i VM-lejren. Foto: Lars Poulsen
Kritik er ikke en by i Rusland, siger Stig Tøfting, der konstaterer, at landstræneren og spillerne møder masser af medløb i VM-lejren. Foto: Lars Poulsen

Stig Tøfting er Ekstra Bladets fodboldkommentator. Foto: Claus Bonnerup
Stig Tøfting er Ekstra Bladets fodboldkommentator. Foto: Claus Bonnerup

JEG REGNER NATURLIGVIS ikke med at se sprudlende brasiliansk samba-bold mod Kroatien, men jeg forventer da, at spillere af den kvalitet og professionelle kaliber er i stand til ramme hinanden med en bold bare engang imellem.

Vi er tæt på at have VM’s bedste forsvar. Der er kun gået én kasse ind, og den faldt på straffespark, men frem ad banen er der ikke meget, der hænger sammen. Det bliver svært, når Pione Sisto gang på gang dribler ind i banen, og en højrebenet venstre back aldrig kommer med frem. I modsatte side har Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite vel ikke ligefrem vist sig at være indlægskonger, og Henrik Dalsgaard har haft fuld fokus på det defensive.

Det er jo helt fair, men så er der bare to ting, der undrer mig: Hvis det handler om at rykke Christian Eriksen frem, hvorfor har man så ikke gjort det før? Og når den defensive tilgang nu har virket i tre kampe, hvorfor så lave om på det nu? Det gælder jo stadig om IKKE at tabe, gør det ikke?

Den danske verdensstjerne giver ikke meget for Tøffes kritik. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 29. jun. 2018 - kl. 13:37 Eriksen om Tøffes kritik: ’Det har ikke en skid med det at gøre’

Se også: Drillo-bold af værste skuffe: - Jeg har ikke set det værre på et dansk landshold

Tøfting mener, at der er et Messi-syndrom over Eriksen. Foto: Lars Poulsen. VM 2018 - 25. jun. 2018 - kl. 23:50 Danmark ramt af Messi-syndrom: Så hjælp dog Eriksen!

Thomas Gravesen på hjemmebane i Vejle, hvor hjerteklubben i næste sæson langt om længe spiller Superliga-bold igen. Foto: Anders Brohus VM 2018 - 1. jul. 2018 - kl. 07:10 Gravesen er sikker: Danmark kan score guldet

139 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere