Topscorer og skuespiller: Neymar den store helt for Brasilien

Neymar scorede 1-0-målet og lagde op til 2-0-målet for Brasilien mod Mexico og er nu blandt de 10 mest scorende brasilianere i VM-historien, men igen lå han og skreg i smerte og spillede efterfølgende videre

Gense nedtakten

Tror Neymar skifter til Real: Statsministeren siger nej

- Neymar, du er en stor spiller og en stor skuespiller. Men når du bliver ramt på højre skulder, må du ikke skrige din smerte ud, mens du tager dig til venstre kind!

Den store brasilianske stjerne Neymar fik kritik fra den tidligere franske storspiller Eric Cantona efter de tre indledende gruppekampe, men mandag i 1/8-finalen mod Mexico trådte Neymar for alvor ind i VM-turneringen med fart, dynamik og en række gode aktioner.

Den 26-årige verdensstjerne blev matchvinder efter 51 minutter, da han med en hælaflevering spillede Willian fri i venstre side, selv løb i position og gled 1-0-målet i nettet.

Dermed er Neymar oppe på to mål i Rusland og er den mest scorende brasilianer ved dette VM og med fire fra slutrunden i Brasilien for fire år siden, så er han nu oppe på seks VM-mål og er trådt ind blandt de 10 største målscorere i landets VM-historie.

Han har nu scoret lige så mange mål som Bebeto og ligger lige efter navne som Careca og Rivaldo, mens der er et stykke op til Pelé med 12 mål og Ronaldo med 15 mål.

FLEST VM-MÅL FOR BRASILIEN
15 - Ronaldo 1998 (4), 2002 (8), 2006 (3)
12 - Pelé 1958 (6), 1962 (1), 1966 (1), 1970 (4)
9  - Ademir 1950 (9)
9 - Jairzinho 1970 (7), 1974 (2)
9 - Vavá 1958 (5), 1962 (4)
8 - Leônidas 1934 (1), 1938 (7)
8 - Rivaldo 1998 (3), 2002 (5)
7 - Careca 1986 (5), 1990 (2)
6 - Neymar 2014 (4), 2018 (2)
6 - Bebeto 1994 (3), 1998 (3)
6 - Rivellino 1970 (3), 1974 (3)

Neymar har nu lavet lige så mange VM-mål som Bebeto - og Brasilien har ikke lukket mål ind mod Mexico i nu fem VM-kampe. Foto: FABRICE COFFRINI / Ritzau Scanpix
Neymar har nu lavet lige så mange VM-mål som Bebeto - og Brasilien har ikke lukket mål ind mod Mexico i nu fem VM-kampe. Foto: FABRICE COFFRINI / Ritzau Scanpix

Komisk morgen: FIFA i kæmpe dansk VM-bommert!

VM-spiller i dødsulykke: - Han er i chok!

Mod Mexico var Neymar allerede stærkt spillende før pausen, hvor han drev gæk med mexicanernes højreback Edson Alvarez, der lænede sig op af en udvisning, men slap med gult kort, inden han forlod banen kort efter Neymars 1-0-scoring.

I en chancerig og underholdende kamp, hvor Mexico åbnede bedst, havde begge hold chancer til flere scoringer, men Neymar var længe den eneste, der kunne passere en velspillende Guillermo Ochoa i det mexicanske mål, ind til Neymar med to minutter tilbage også assisterede til indskiftede Roberto Firminos 2-0-mål.

Og selvom det var et tæt opgør, som Mexico med flere afblegede spillere lige så godt kunne have vundet, så lå det ligesom i kortene, at Brasilien ville vinde. De gul-blå har således vundet deres seks seneste 1/8-finaler ved VM, mens Mexico omvendt er røget ud i seks 1/8-finaler i træk.

Med 1-0-sejren sikrede Brasilien altså den syvende sejr i træk og er nu i den syvende himmel frem til fredag aften, hvor vinderen af Belgien og Japan venter i kvartfinalen i en kamp, hvor midtbanemotoren Casemiro har pådraget sig karantæne.

Her ventes Neymar til gengæld at være med, selvom han med et kvarter tilbage lå og skreg med store smerter i sin ankel. På tv-billederne var det svært at se, om han virkelig var blevet ramt eller igen blot viste prøver på, at han både er en stor spiller og en stor skuespiller, som det blev påpeget fra Cantona. I hvert fald spillede Neymar kampen færdig...

Her ligger Neymar og skriger - blev han ramt?: Fotos: AP

BRASILIENS SYV SEJRE I TRÆK I VM-1/8-FINALER
2018 2-0 Mexico
2014 3-2 Chile (straffe)
2010 3-0 Chile
2006 3-0 Ghana
2002 2-0 Belgien
1998 4-1 Chile
1994 1-0 USA

MEXICOS SYV NEDERLAG I TRÆK I VM-1/8-FINALER
2018 0-2 Brasilien
2014 1-2 Holland
2010 1-3 Argentina
2006 1-2 Argentina (forlænget)
2002 0-2 USA
1998 1-2 Tyskland
1994 1-3 Bulgarien (straffe)

Helt til grin: Verden tager tykt pis på Neymar

Har mistet sig selv: Frankrigs stjerne er i opløsning!

Udråbt til Danmarks Zlatan: Nu sælger storklub dansk angriber

I 1998 var Brasilien også i kvartfinalen - dengang mødte de Danmark. Herunder fortæller både Søren Colding og Michael Laudrup om Brasilien-kampen for 20 år siden.

Søren Colding om lige netop dét billede: Undskyld

Da Laudrup chokerede hele Danmark: Vi vidste at det var slutningen

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.