Tysk VM-chok: Landstræner fravælger kæmpe PL-stjerne

Leroy Sané er blevet fravalgt til VM, mens Manuel Neuer kommer med trods sin langvarige skadesperiode

Her afslører den tyske landstræner navnene på de spillere, der ikke vil være at finde i den endelige VM-trup. Video: AP / SNTV

Fodboldspilleren Leroy Sané bliver ikke en del af Tysklands endelige trup på 23 spillere til VM i Rusland.

Det blev overraskende et faktum, da Tysklands landstræner, Joachim Löw, mandag skar fire spillere fra bruttotruppen på 27 mand.

Offensivspilleren har ellers haft en flot sæson i Manchester City, som han var med til at gøre til engelsk mester.

22-årige Leroy Sané brillerede undervejs med 10 mål og 15 assister i Premier League.

De tre øvrige frasorterede spillere er målmand Bernd Leno (Bayer Leverkusen), forsvareren Jonathan Tah (Bayer Leverkusen) og angriberen Nils Petersen (Freiburg).

Målmand Manuel Neuer er til gengæld med i truppen, efter at han lørdag vogtede målet i Tysklands 1-2-nederlag til Østrig.

Det var Bayern München-målmandens comebackkamp, efter at han har siddet ude i næsten hele sæsonen på grund af en skade.

Med udtagelsen kan stjernemålmanden se frem til at være førstemålmand for Tyskland for tredje VM i træk.

Marc-André ter Stegen, der ellers har haft en stærk sæson for FC Barcelona, må dermed tage plads på bænken, med mindre Manuel Neuer bliver skadet igen under VM.

Dortmund-spilleren Marco Reus kan se frem til sin første slutrunde i seks år.

Offensivspilleren gik glip af både VM i 2014 og EM i 2016 på grund af skader.

Nicklas Bendtner skaber altid godt humør og laver skøre ting, men det må landsholdet og alverdens tv-seere undvære denne sommer. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 4. jun. 2018 - kl. 12:58 Går verden rundt: Bendtner-beslutning vækker opsigt
Se også: Dansk VM-profil viste sig frem: Uvurderlige minutter for mig
Ståle Solbakken afviser, at Nicklas Bendtner kan komme hjem til FCK nu. Foto: Ritzau/Scanpix / Tariq Mikkel Khan FC København - 4. jun. 2018 - kl. 08:47 Hvad nu, Bendtner? Ståle afviser FCK-drømmen

36 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere