Udlandet hylder Schmeichels heltemod: - Han gjorde Danmark stolt!

Kasper Schmeichels indsats mod Kroatien er ikke gået ubemærket hen

Få analysen af kampen fra kort efter slutfløjtet

Det er en tung, tung mandag, som de danske landsholdsspillere og mange fans går i møde. Søndag måtte Danmark sige farvel til VM-slutrunden efter et drama af dimensioner, da man tabte til Kroatien i 1/8-finalen efter en helt igennem nervepirrende straffesparkskonkurrence.

Dramaet er heller ikke gået ubemærket hen i det store udland.

- Sikke en krimi, sikke et drama, hvilket vanvid!, skriver tyske Bild i deres kampereportage og tilføjer:

- Kroatien besejrede ’Elfer-Kasper’ (Straffesparks-Kasper, red.)

Det danske nederlag skaber selvfølgelig eufori hos de kroatiske vindere, der sender roser af sted til Schmeichel.

Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bliver kaldt VM's lækreste fodboldfan: Her er hendes frække fortid

Køb ikke for mange spillere. Det er dyrt i transfergebyrer, fortæller manager-ekspert. Foto: holdet.dk Sport og Spil Manager-eksperten advarer: Sådan skal du IKKE gøre nu

’Den måske hårdeste kamp i kroatisk fodboldhistorie, ’den vigtigste kamp for en generation’, skriver den kroatiske avis Sportske Novosti, der samtidigt hylder Kasper Schmeichels ’heltemod’.

- Nu har vi alle brug for at komme os efter alle de slidte nerver, lyder det videre.

I den forlængede spilletid reddede Schmeichel et straffespark fra Luka Modric, og det skabte jubel hos farmand Peter, der var på stadion. Noget, som den engelske angrebslegende Gary Lineker glædede sig over.

Med indsatsen mod Kroatien har Kasper Schmeichel skabt sit eget navn på den største scene, mener den tidligere norske landsholdsspiller Jan Aage Fjortoft.

Den engelske fodboldjournalist Henry Winther mener, at Schmeichel gjorde både sin far og sit land stolt med sine i alt tre straffesparksredninger.

Stikker til danskerne

Den engelske avis The Guardian mener, at Danmark viste kendte dyder mod kroaterne.

- Danmark var ikke ligefrem ’Danish Dynamite’, hvilket har været overskriften for deres slutrunde. Åge Hareide havde lovet, at man ville komme til at se et ’anderledes Danmark’, men det var mere af det samme. En kompakt affære med masser af defensiv disciplin, hvor det lykkedes at nulstille truslerne fra Luka Modric og Ivan Rakitic, skriver avisen.

 

Norske VG leverer solid opbakning til landstræner Åge Hareide og stikker til danskerne, der har været svære at gøre tilfredse ved dette VM i en kommentar døbt ’Hareide har kæmpet med danske dæmoner’.

- Hareide skal rejse hjem med hovedet højt hævet. Han og spillerne fortjener en heltemodtagelse, men det er tvivlsomt, om det sker.

- Det kunne have blevet til en kvartfinale mod Rusland, det kunne have blevet til en semifinale mod England, Colombia, Sverige eller Schweiz, det kunne have blevet til en finale i dette herlige VM, som ikke altid byder på velspillede kampe, men som byder på drama og sensationer hele tiden.

- Kasper Schmeichel stoppede ham (Luka Modric, red.). Åge Hareide og hans venner jublede, men de jublede for tidligt. Men når den norske chef går i seng i nat, bør han gøre det som en stolt mand, skriver journalist Trond Johannsen i sin kommentar.

Kroatien møder nu Rusland i VM-kvartfinalen lørdag aften klokken 20.

Kasper Schmeichel stod en fremragende kamp imod Kroatien. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 1. jul. 2018 - kl. 23:52 Kong Kasper om danske 'skurke': - De har min største respekt

Se også: Knust 'straffeskurk' kunne ikke tale: 'Ikke lige i dag'

VM 2018 - 2. jul. 2018 - kl. 06:07 Endnu en dansker stopper efter VM-exit

117 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere