Utrolige tal: Christian Eriksen koster mere end Ronaldo

Danske Christian Eriksen har aktuelt en højere transferværdi end Cristiano Ronaldo, der har vundet Ballon d'Or de seneste to år

Eriksen til Barcelona? Ekstra Bladet kommenterer her rygterne

I mens VM-Danmark i højere og højere grad venter på en fødsel, der skal sikre Christian Eriksens deltagelse i VM-slutrunden, er der nu ganske opsigtsvækkende nyt omkring den danske stjernespiller.

Det er CIES Football Observatory, der laver løbende research om europæisk topfodbold, der har offentliggjort den seneste oversigt over transfer-værdien hos spillerne fra de seks største ligaer.

Engelske Harry Kane (Tottenham) topper listen foran Neymar (PSG) med henholdsvis 201,2 og 195,7 millioner Euro, hvilket svarer til 1,498 og 1,457 milliarder danske kroner.

Men med danske briller er det opsigtsvækkende, at Christian Eriksen (Tottenham) - placeret som nummer 20 på listen ligger højere end Cristiano Ronaldo (Real Madrid).

Eriksens transferværdier er aktuelt målt til 106,2 millioner Euro - 791 millioner danske kroner, mens Ronaldo er sat til 770 millioner danske kroner.

Værdien på hver enkelt spiller udregner CIES ud fra en algoritme, der blandt andet tager højde for alder, kontraktlængde, individuelle præstationer og aktuelle transfersituation.

Der er næppe tvivl om, at en af årsagerne til Ronaldos forholdsvis beskedne placering på listen skyldes, at der aktuelt er usikkerhed omkring, hvorvidt den portugisiske verdensstjerne er på nippet til at forlade Real Madrid eller ej.

Michael Silberbauer måtte tjekke ud af landsholdslejren kort inden VM i Sydafrika i 2010. Her kører han væk fra hotellet. Foto: Thomas Sjørup Sport og Spil Fik hård besked inden VM: 'Jeg nåede ikke at sige farvel'
Nicklas Bendtner skaber altid godt humør og laver skøre ting, men det må landsholdet og alverdens tv-seere undvære denne sommer. Foto: Lars Poulsen VM 2018 - 4. jun. 2018 - kl. 12:58 Går verden rundt: Bendtner-beslutning vækker opsigt
Ståle Solbakken afviser, at Nicklas Bendtner kan komme hjem til FCK nu. Foto: Ritzau/Scanpix / Tariq Mikkel Khan FC København - 4. jun. 2018 - kl. 08:47 Hvad nu, Bendtner? Ståle afviser FCK-drømmen

76 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere