Annonce:
Annonce:

Uventet drejning i Bendtner-mareridt: Nu er han allerede tilbage

Nicklas Bendtner blev fravalgt til VM-truppen grundet en skade, men allerede lørdag formiddag var angriberen tilbage på træningsbanen i Rosenborg sammen med sine holdkammerater

Nicklas Bendtner blev forrige søndag vraget af landstræner Åge Hareide, der beskrev angriberens skade som årsag til forbigåelsen.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Nicklas Bendtner er tilbage. Lørdag formiddag er han mødt op til træning i Rosenborg.

Den danske profil blev ellers vraget til VM-truppen, da Åge Hareide ikke forventede, at den 30-årige angriber ville blive klar til at være med fra begyndelsen af slutrunden. Det bekræftede landstræneren efter den endegyldige udtagelse forrige søndag.

- Bendter og Bjelland er ude, fordi vi tror ikke, at de når at blive klar til den første kamp mod Peru. Det bliver for tæt på, og den kamp er meget vigtig, lød det fra Hareide.

Men den skade i lysken, som har drillet Bendtner, er imidlertid ikke værre end, at han allerede lørdag formiddag er tilbage i træning ii Rosenborg. Det melder klubben ud på sin officielle Twitter-profil.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Nicklas Bendtners agent, Ivan Marko Benes, der også bekræfter den glædelige nyhed.

Annonce:

- Jeg er glad for, at han er tilbage. Lad os da håbe på en hurtig fremgang. Han (Bendtner, red.) sagde til mig, at han ville træne sammen med resten af holdet i dag, siger Benes.

Det norske medie Adresseavisen, der har base i Trondheim og dækker Rosenborg tæt, havde en journalist på plads til selve træningen. Herfra er meldingen, at den danske angriber tog aktiv del i flere øvelser i åbent spil sammen med holdkammeraterne.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle Bendtner være så meget i bedring, at den påbegyndte træning hos de norske mestre forhåbentlig kan føre til spilletid i mandagens kamp mod Tromsø i ligaen.

Fra officiel side er Rosenborg også optimistiske omkring den aktuelle situation for klubbens topscorer fra forrige sæson - og chancerne for at få ham tilbage på holdkortet.

- Vi har haft god kontakt med Nicklas hele vejen, og han har haft fin fremgang, siger Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen på klubbens Twitter-konto.

Annonce:

- Vi tog ham tilbage hertil for at teste ham her. Så får vi se, om han får nogen reaktion på testene, men får han ikke det og træner 100 procent i morgen (søndag, red.), så er han med mod Tromsø, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner varmer op under træning, da landsholdet var i Stockholm for at møde Sverige sidste uge. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner varmer op under træning, da landsholdet var i Stockholm for at møde Sverige sidste uge. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
 

Åge kan bare ringe
Skulle den prognose holde stik, er den tidligere forudsigelse om Bendtners comeback-dato skudt mærkbart ved siden af. Tidligere i denne uge var udsigten til spilletid således anderledes dyster.

- Vi forventer, at Nicklas er spilleklar til hjemmekampen mod Vålerenga 24. juni, lød meldingen fra den medicinske koordinator i Rosenborg, Haakon Schwabe, i en udtalelse onsdag.

Det opgør i Eliteserien finder sted to dage før, at Danmark spiller tredje og sidste kamp i VM-gruppen mod Frankrig.

Men kunne Bendtner have været med ved slutrunden med lørdagens fremgang in mente? Det spørgsmål fik Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen lov at besvare over for Adressseavisen.

Annonce:

- Han kunne jo være med, så længe han ikke får nogen (negativ, red.) reaktion i morgen. Det her er den første fodboldtræning, han har haft. Hvis det går godt i morgen og sådan, kan Åge (Hareide, red.) bare ringe, siger Ingebrigtsen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Rosenborgs sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye med henblik på Bendtners tilbagekomst, men klub-bossen har ikke været til at træffe.

Dansk profil griner af eksperter: - Jeg gør en forskel til VM

Nadim får hug af Danmarks bedste: - Hav respekt for din anfører!

Fik hård besked inden VM: 'Jeg nåede ikke at sige farvel'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: