Annonce:
Annonce:

Vild jubel: Kom med til rødt-hvidt bunkebryllup

Vild og kærlig jubel foran storskærme

Som det ses her, var der godt fyldt op på Danmarks nationalstadion. Video: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det blev en heftig rød-hvid folkefest, da flere hundredetusinde fodboldfans med galopperende VM-feber i aften rykkede tæt sammen om gigantiske storskærme i byer som Roskilde, Herning, Horsens, Odense, Esbjerg, Aalborg, Helsingør og København.

- Sååååå fedt, skreg den 27-årige Andreas Rønsholt, da Peru brændte på straffe lige inden pausen.

Andreas Rønsholdt (midt i billedet) i vild jubel. Foto: Kenneth Meyer
Andreas Rønsholdt (midt i billedet) i vild jubel. Foto: Kenneth Meyer

Han jublede på landets nationalstadion Parken på Østerbro, København, hvor man havde smækket en 264 kvadratmeter fladskærm op – formentlig Europas største – og efter først til mølle-princippet inviteret 26.000 til komme og heppe på de danske drenge i Europas største land, Rusland.

På plænen stod 20.000 som stort set alle forudså dansk sejr over det peruvianske landshold, der ellers ikke havde vundet i 15 landskampe i streg.

Annonce:

Disse fans fik ret ligesom de 64 procent af Ekstra Bladets læsere, der i en afstemning havde spået dansk sejr.

På plænen stod de i applaus og omfavnelse i det, der lignede et dansende bunkebryllup.

Det var som om flokken blev forkyndt ægte fans at være - af kampens enlige målscorer Yussuf Poulsen, der fik det hele til at gå op i en højere enhed.

Man råbte og skreg i jubel.

Danmarks barer var også profyldt med ellevilde fans. Også byens største sportscafé Pub & Sport i det centrale København, hvor 800 var inde, mens øvrige cirka 100 så fodbold fra gaden gennem en lille skærm i vinduet. End ikke en solid regnbyge midt i anden halvej kunne få dem til at søge ly under en markise, hvor der ellers var masser af plads.

-  Danmark var middelmådige i første halvej, men sikke hvor flot vi kæmpede vi os op af hullet, jublede den 25-årige Uffe Nørregaard efter sidste fløjt.

- Jeg giver kærlighed til alle

Annonce:

Ekstra Bladet besøgte i aften Parken og en københavnsk sportsbar for at høre, hvad folk forventer af Danmarks deltagelse ved sommerens VM.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

- Danmark når til kvartfinalen. Og når vi har vundet i dag giver jeg øl og kærlighed til alle. Jeg lover, at det bliver en vildere bytur end da vi vandt 5-1 over Irland, udbrød Frederik Ersø.

- Det glæder jeg mig til, siger gymnasieveninden, den 22-årige Sofia Ritovnik.

- Jeg tør nemlig ikke fejre fodbold med min kæreste, som hooligan, så det bliver lidt for vildt, grinede hun.

- Vi når til kvartfinalen, selvfølgelig, forsikrede Maria Melchiorsen.

- Danmark vinder bronze

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

- Wooooooooooooow, råbte en begejstret Virginijus Deventinos fra Letland, da Danmark scorede. Han var her med sin hustru for at besøge sønnen, der studerer i København.

Danmark vinder bronze ved dette VM. Guldet går til Brazilen, mens Portugal får sølv.

- Det er win-win!

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Annonce:

25 rød-hvide fans fra den perurianske koloni i København var på picknick i Parken, hvor de både før, under og efter kampen fik krammere danske fans i samme farver.

- Både Danmark og Peru klarer sig til ottendelsfinalerne. Det er en sensation, at Peru er med til VM for første gang i 36 år. Det alene er kæmpestort for alle peruianere, som af hjertet havde håbet på sejr, råbte den 25-årige Diana Salas fra Peru.

- Vi hepper på Danmark. Men mest på Peru. Det er lidt win-win for mig. For vi holder både af Peru og Danmark, siger veninden, den 32-årige Melissa Medina.

Vi vinder VM!

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

- Vi skal se alle kampe, også selv om de bliver spillet sent om aftenen. Kampene er spændende at se selv om vi ved, at Danmark ender med at vinde VM på mål af Poulsen og Eriksen, griner fodboldekspert, Adrian Johnsen på 11 år.

- Det er kammerat og med-kommentator Noah enig i.

- Vi forventer at følge de fleste kampe med popcorn og sodavand - oppe fra den gigantiske storskærm her i Parken.

Også i Rusland var der vild jubel efter kampen - både blandt danske og peruvianske fans, som Ekstra Bladets journalist er omringet af her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: