VM-dansker lagt for had: Modtager dødstrusler efter brændt straffe

Nicolai Jørgensen får dødstrusler på sociale medier, efter han brændte et straffespark i dansk VM-nederlag

Den danske landsholdsspiller Nicolai Jørgensen var uheldig i et afgørende moment i Danmarks ottendedelsfinale mod Kroatien ved VM i Rusland.

Angriberen brændte danskernes sidste spark i straffesparkskonkurrencen, og da kroaterne efterfølgende scorede på deres forsøg, var Danmark ude af VM.

Det har fået flere til at rase mod den 27-årige angriber, der blandt andet har fået dødstrusler på de sociale medier.

'Seriøst pinligt' og 'hold kæft du er lort', lyder nogle af de knap så slemme kommentarer, mens de værste af dem er dødstrusler og trusler om at ødelægge Jørgensens hjem.

De hårde ord er blevet skrevet som kommentarer på Jørgensens Instagram-profil til et billede af et par fodboldstøvler, som angriberen har lagt ud.

Det har fået flere til at reagere. Blandt andet Silkeborg IF's anfører, Simon Jakobsen, der har taget et billede af kommentarerne.

- Et lille udsnit af kommentarerne til et billede på Nicolai Jørgensens Instagram. Fyldt med idioter. Kæmpe idioter. Øv, hvor er det lavt!, skriver han på Twitter.

Det er ikke kun på Instagram, at Jørgensen bliver lagt for had. Heller ikke på fodboldsitet bold.dk har brugerne meget til overs for Jørgensen.

- Normalt er jeg ikke meget for, at spillere modtager dødstrusler fra fans, men i Nikolai Jørgensens tilfælde vil jeg med glæde tillade en undtagelse, skriver en bruger af sitet.

Jørgensen, der til dagligt spiller i den hollandske klub Feyenoord, får dog også mange rosende ord. Specielt fra Feyenoord-fans, der bakker op om deres spiller.

- Du skal ikke bekymre dig om det straffespark. Ronaldo og Messi missede også, skriver en med henvisning til henholdsvis den portugisiske og argentinske verdensklassespiller.

Flere gør opmærksom på, at det ud fra profilbillederne ser ud til, at der er tale om børn, der skriver de hårde ord.

Se også: Knust 'straffeskurk' kunne ikke tale: 'Ikke lige i dag'

Se også: Åge overrasket over dårlige straffespark: - Vi har gode skytter

Simon Kjær har haft den største indtjening i karrieren, men landsholdsanførens position som lønkonge er truet af Christian Eriksen. Foto: Lars Møller. Sport og Spil Alle VM-heltenes lønninger: Han tjener mest på landsholdet

162 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere