VM-helt fejrede triumf med provokation - her er den hårde straf

Observatør fra det kroatiske landshold sendte en kontroversiel hilsen efter sejren mod Rusland, som nu får store konsekvenser for ham

Domagoj Vida fejrer sin scoring mod Rusland. Nu modtager han en bøde pga. en politisk 'joke. Foto: AP Photo/Alexander Zemlianichenko
Domagoj Vida fejrer sin scoring mod Rusland. Nu modtager han en bøde pga. en politisk 'joke. Foto: AP Photo/Alexander Zemlianichenko

Der var store følelser i spil, da Kroatien sendte værtsnationen Rusland ud af VM efter 120 nervepirrende minutter og en straffesparkskonkurrence.

En af de kroatiske helte, Domagoj Vida, der scorede både i forlænget spilletid og i straffesparkskonkurrencen, er dog kommet i modvind på sociale medier efter gyser-sejren mod Rusland. Det samme gælder den tidligere kroatiske landsholdsspiller Ognjen Vukojevic, der var en del af Kroatiens delegation ved VM i Rusland.

Mange mener, at Vukojevic gik et skridt eller to for vidt, da han i et opslag på Twitter, hvor Vida optrådte. Her blandede de to VM-profiler sport og politik sammen.

I en ni sekunder lang video betræder Vida og Kroatiens observatør Ognjen Vukojevic nemlig et politisk minefelt, da de i sejrsrus råber 'Glory to Ukraine' (hæder til Ukraine, red.). Samme frase blev brugt af anti-russiske ukrainske nationalister under Maidan-kuppet i 2014.

Vukojevic siger i øvrig i videoen, at 'dette er en sejr for Dynamo og Ukraine'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er tvivl om, hvorvidt det var meningen, at videoen skulle offentliggøres, men den spredte sig hurtigt på sociale medier, og videoklippet gjorde efterfølgende mange russere vrede på grund af Ruslands forhold til Ukraine.

Blot en spøg
Domagoj Vida har tidligere udtalt til russiske medier, at der blot var tale om en spøg.

Det bakker Vukojevic op om. Han mener ikke, at videoen var ment som et politisk signal, men snarere som en hilsen til ukrainske venner.

- Jeg forstår, at budskabet kan tolkes på forskellige måder. Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde til det russiske folk, hvis de har misforstået mit budskab.

- Jeg er stolt af, hvad Kroatien har opnået ved VM, og jeg ønsker holdet held og lykke, siger Vukojevic ifølge AP til den kroatiske tv-station HRT.

Det tager fodboldforbundet i Kroatien nu konsekvensen af. Mandag meddeler de, at Vukojevic ikke længere vil fungere som observatør under VM, og at han ikke er en del af Kroatiens stab længere. Nu har han altså fået frataget sin akkreditering og er sendt ud af den kroatiske lejr.

Det endte dog ikke helt så galt for Vida, der blot modtog endte med en advarsel fra FIFA, der ikke tillader, at spillere ytrer sig politisk under VM-slutrunden.

Den 29-årige forsvarsspiller kunne i værste fald være endt med at få frataget retten til at spille i Kroatiens VM-semifinale mod England.

Semifinalen mellem England-Kroatiens spilles onsdag aften med eller uden jokeren Domagoj Vida.

Peter Møller og resten af DR har leveret en fornem formidling af VM. Foto: DR Sport og Spil Den store tv-krig: Pas på det ikke bliver fætter/kusine-agtigt

Foto: Nelson Almeida/Ritzau Scanpix VM 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 23:11 Vildt straffe-drama: Superstjerner kopierer gyser-triumf

Sverige er færdige ved VM, og nu kan flere spillere stoppe på landsholdet. Foto: Francisco Seco/AP VM 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 20:53 Landshold kan smuldre: Ligner et farvel til VM-helten

VM 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 19:28 Neymar har enorme smerter: - Det sørgeligste øjeblik i min karriere

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere