Annonce:
Annonce:

Williams VM-exit: Her lander Kvist i Danmark igen

Mandag aften kom William Kvist hjem til Danmark, og der var trods alt plads til smil fra den uheldige midtbanemand

Her ankommer Kvist til Danmark (Video: Jonas Olufson)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Klokken 19.00 gik dørene op på det Tyrol Air Ambulance fly, der mandag fragtede William Kvist den godt tre timer lange tur fra Saransk i Rusland til lufthavnen i Roskilde.

Den tomme lufthavn var en deprimerende kontrast til de fyldte fodboldstadions i Rusland, der danner ramme om den næste måneds fodboldfest.

To brækkede ribben og en punkteret lunge lød diagnosen for Kvist efter nærkontakt med peruanske Jefferson Farfans knæ. Farfanden da også…

Efter smertefuldt exit: Kvist opgiver ikke lillebitte VM-chance

Konklusionen var klar: Farvel til VM – hjem til Danmark!

- Han kommer ud på en båre, fortalte chaufføren af den sygetransport, der sammen med en ambulance holdt og ventede på den danske midtbanespiller og hans familiemedlemmer.

En knækket mand og en knækket VM-drøm.

Og dog…

Der var smil og plads til en snak med de sikkerhedsfolk, der var med til at tage imod William Kvist. Foto: Jonas Olufson
Der var smil og plads til en snak med de sikkerhedsfolk, der var med til at tage imod William Kvist. Foto: Jonas Olufson
 

Annonce:

Båren var pakket væk og William Kvist kom ud af flyet via de ben, der med garanti hellere ville løbe rundt i Rusland lige nu. Smilet var på læben, og han lignede ikke en mand, der netop har vinket farvel til enhver fodboldspillers vådeste drøm.

I et opslag på sin egen Facebook-side har William Kvist også fortalt, at lungen og ribbenene skal tjekkes igen, og han vil undersøge til bunds, om han stadig kan komme til spille en rolle ved VM – uanset, hvor lille den rolle så måtte være.

Om ribbenene når at gro sammen og William Kvist gør comeback i Danmarks VM-trup kan kun tiden vise, men som den danske landsholdslæge, Thøger Krogh, siger, så skal man aldrig sige aldrig.

Én ting fandt vi i hvert fald ud af på landingsbanen mandag aften: Kvisten er ikke fuldstændig knækket.

Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'

 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: