Zanka er uønsket: Kom og køb mig

Der er interesse fra klubber i både Premier League og Bundesligaen for den 29-årige stopper, der er uønsket i Huddersfield

Mathias Zanka Jørgensen er eksemplet på, hvor hurtigt tingene kan ændre sig i fodboldens verden. Fra feteret stamspiller til uønsket reserve.

Et trænerskifte kan ændre meget. Og det blev også tilfældet i Huddersfield, da David Wagner blev fyret, og Jan Siewert blev ansat.

Fra den ene dag til den anden røg Zanka langt ud i kulden. Og nu står han i en regulær situation, hvor han er ’uønsket’, selv om han har ét år igen af kontrakten. Han har ikke spillet ét minut i Premier League siden 9. marts.

- Jeg har haft en samtale med Huddersfield, og de gjorde det klart, at det er bedst, jeg finder et andet sted at spille. Så vi må håbe, at der kommer en klub, der matcher det, klubben vil have, og det jeg vil have, forklarer Mathias Zanka Jørgensen om sin kritiske klubsituation.

Det blev til to sæsoner i Huddersfield. Den første, hvor han triumferede og den sidste, hvor han endte i kulden.

Mathias Zanka Jørgesen har en god fornemmelse, når det handler om, hvor han skal spille i fremtiden. Foto: Lars Poulsen, Polfoto
Mathias Zanka Jørgesen har en god fornemmelse, når det handler om, hvor han skal spille i fremtiden. Foto: Lars Poulsen, Polfoto
 

Mange ting er i spil
- Det har været meget konkret interesse og en masse forskellige ting er i spil. Men intet der er aftalt endnu. Når man snakker om en landsholdsspiller, der spiller fast, og har spillet over 60 kampe i Premier League på to sæsoner, vil der altid være interesse, siger Mathias Zanka Jørgensen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der både klubber i spil fra Premier League og Bundesligaen. Men interesse fra Schalke 04, hvor Zankas tidligere træner David Wagner er blevet manager, er lige nu ikke brandvarm.

 - Jeg kan kun udtale mig om, at jeg har et rigtig godt forhold til David Wagner efter vores tid i Huddersfield. Så det vil altid være interessant at arbejde sammen med ham, forklarer Mathias Zanka Jørgensen og sætter lidt perspektiv på, hvad han drømmer om:

- Et drømmescenarie er spille på højeste niveau og spille i en klub, der er et skridt i den rigtige retning. Det skal være en klub, hvor jeg får spilletid, så jeg kan beholde min plads på landsholdet, fastslår Mathias Zanka Jørgensen.

Se også: Landsholdskomité har ingen sportslig indflydelse

Se også: Landstrænerteamet holder fast i Kasper Dolberg: Potentialet er enormt

Åge Hareide føler sig overbevist om, at Irland igen parkerer bussen, når de kommer til Parken 7. juni. Foto: Liselotte Sabroe Ritzau Scanpix. Landsholdsfodbold - 23. maj. 2019 - kl. 09:54 'Det er ingen katastrofe'

Landsholdsfodbold - 22. maj. 2019 - kl. 14:02 Sistos store selvmål: Vil ikke træne med landsholdet

178 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere