Zanka giver vikar tørt på: Tænk dig om, før du blærer dig

- Man skal tænke sig om, før man fører sig frem på Twitter, mener Mathias Zanka Jørgensen med slet skjult henvisning til Daniel Holm fra vikarlandsholdet

Aarhus (Ekstra Bladet): Mathias Zanka Jørgensen har det med at stikke ud. Det gjorde forsvarsspilleren, da han gik i dialog med Twitter-folket i sidste uge forud for konflikten.

Her ville Zanka gerne debattere med sine følgere for at få dem til at forstå uenighederne mellem spillerne og DBU bedre.

Men Huddersfield-spilleren sendte også et ironisk ’tillykke’ til Daniel Holm fra Skovshoved, efter at han havde skrevet et opslag, hvor han stolt udtrykte glæde over, at han var 23 år, da han fik landsholdsdebut. Daniel Holm har en fortid i Brøndby.

- Det hele udviklede sig til en FCK versus Brøndby på Twitter, hvor folk blev meget ophidsede.

- Man skal tænke på, at mange fodboldspillere i det her land har spillet Superliga, 1. division og i udlandet uden at spille en landskamp, selv om de alle har haft drømmen.

- Jeg kan bare sige, at når man får en landskamp, efter at 1000 spillere har sagt nej og siden skriver på den måde, som han gjorde, når mange før ham har prøvet at komme på landsholdet, skal man måske lige slappe af, før man blærer sig på Twitter.

Mathias Zanka Jørgensen leverede en stærk indsats mod Wales. Her stopper han Connor Roberts. Foto: Lars Poulsen.
Mathias Zanka Jørgensen leverede en stærk indsats mod Wales. Her stopper han Connor Roberts. Foto: Lars Poulsen.

Tænk tilbage på overenskomsten
Mathias Zanka Jørgensen så ikke vikarlandskampen i onsdags. På det tidspunkt sad han i et fly på vej hjem til England, og han har ikke så meget at sige om dem, der stillede op. Men så alligevel kommer der en kringlet stikpille:

- Dem, der stillede op for vikarlandsholdet, skal tænke tilbage på 2014, hvor jeg sad og forhandlede overenskomst. Jeg var villigt til at medvirke til, at FCK ikke kom til at spille europæisk fodbold, fordi vi kæmpede for krav for spillere i 1. og 2. division.

- Dem, der ikke er medlem af Spillerforeningen, kan gøre, hvad de har lyst til. Men for resten er det værd at tænke tilbage på den situation, siger Mathias Zanka Jørgensen.

Christian Eriksen bringer Danmark foran med 1-0. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 9. sep. 2018 - kl. 19:56 Bale blev mast – Eriksen vandt stjernekrigen

Se også: Stivstikkere og amatører hele banden

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen