Zanka taler udenom: - Et ekstremt hypotetisk spørgsmål

Mathias ´Zanka' Jørgensen har debatteret trøjesag med Fenerbahce, som er overrasket over sagens opmærksomhed.

Mathias 'Zanka' Jørgensen ved dagens træning i Herning. Foto: Lars Poulsen
Mathias 'Zanka' Jørgensen ved dagens træning i Herning. Foto: Lars Poulsen

Landsholdsspilleren Mathias 'Zanka' Jørgensen har forståelse for, at de danske medier flittigt har diskuteret, at han 20. oktober optrådte i en opvarmningstrøje med et budskab om støtte til Tyrkiets militær.

Til gengæld kommer det bag på hans klub, Fenerbahce, at trøjen og dens budskab er blevet en stor historie. Det siger Mathias 'Zanka' Jørgensen, der mandag er mødt ind i landsholdets træningslejr i Herning.

- Klubben har været forundret over, hvor meget det har fyldt i pressen i Danmark, men det er jeg ikke. Jeg har lidt bedre forståelse for, hvordan vi opererer herhjemme.

- Det er Danmark, og det er en ting, vi går ekstremt meget op i. Vi diskuterer måske mere, end vi egentlig har sat ind os ind i det, siger Jørgensen.

På opvarmningstrøjen var der et logo af en soldat, der gjorde honnør samt teksten: 'Fædrelandet er jer taknemmelig.'

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Ahaber
Foto: Ahaber

Det kan ske igen
Han havde kort betænkningstid, da trøjen lå i omklædningsrummet. Hurtigt fandt han ud af, hvad der stod på trøjen.

Ifølge forsvarsspilleren har budskabet kun været at vise opbakning til døde tyrkiske soldater, men er ikke en konkret støtte til militærets offensiv mod Syrien.

Mathias 'Zanka' Jørgensen har talt episoden igennem med klubben, som har vist stor forståelse, men der er ikke lavet særregler for danskeren eller andre holdkammerater, når det kommer til promovering af politiske budskaber.

- Der er ikke taget forhåndsregler. Der har været en dialog og en forståelse fra en arbejdsgiver, som er rigtig glad for deres spiller. Klubben bliver bekymret, når de kan læse, hvor meget der bliver sagt og skrevet i et land meget langt væk.

- Der kan sagtens være politiske statements igen. Det kan være mange ting, og jeg har ikke sagt, at der ikke er noget, jeg vil være med til mere. Sådan fungerer det ikke. Jeg har givet en forklaring af, hvordan det bliver set i Danmark, og det har Fenerbahce været ekstremt forstående over for, siger han.

Hvis den samme trøje ligger der inden næste kamp, vil du så have mulighed for ikke at tage den på?

- Det er et ekstremt hypotetisk spørgsmål, som ikke har andet formål end at lave en overskrift, siger Mathias 'Zanka' Jørgensen.

Usaglig debat
Efter flere ugers mediedebat valgte stopperen først at udtale sig om sagen søndag, efter at DR havde besøgt ham i Istanbul. Han har selv fulgt den fra sidelinjen, og han mener ikke, at alt har været lige sagligt.

- Jeg har fulgt meget med i debatten, og der har været mange gisninger. Det er ikke alle inputs, der har haft bund i nogen som helst virkelighed.

- Det vigtigste for mig er, at der bliver debatteret logisk over det, og man er oplyst, inden man leger klog på internettet. Jeg har fulgt med i diverse debatter og podcasts og lyttet til faktuelle fejl fra eksperter, politikere og diverse, siger 'Zanka'.

Se også: Nu sker der noget: Skal snakke fremtid i Brøndby

Se også: Kontroversiel t-shirt: Nu forklarer Zanka

Jamil Fearrington har slået sig ned i Brønshøj, hvor han både bor, arbejder og spiller deltidsfodbold i den lokale klub. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Fra FCK-talent i Tottenhams søgelys til 2. division i Brønshøj

76 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere