Zlatan nægter at give op: 'Prøv bare at stoppe mig'

Zlatan Ibrahimiovic misser EM på grund af en skade - men han er ikke selv klar til at give op endnu

Zlatan nægter at give op: 'Prøv bare at stoppe mig'

Sveriges landstræner er 'skuffet og ked af det' over udsigten til et EM uden Zlatan Ibrahimovic.

Når Sverige 14. juni tager hul på EM-turneringen mod Spanien på Estadio La Cartuja i Sevilla bliver det uden en skadet Zlatan Ibrahimovic.

Eller gør det?

For selvom den svenske stjerne i weekenden måtte meddele den svenske landstræner, Janne Andersson, at hans knæskade betyder, at han skal tage den roligt i op til seks uger og derfor ikke bliver klar til EM, så lagde han onsdag en video op på Instagram, hvor han indikerede det modsatte.

På en udendørs motionscykel giver den 39-årige angriber den gas, mens han ledsager med teksten: 'Det er ikke forbi, før jeg siger, at det er forbi':

Underforstået at han fortsat tror på sin chance for deltagelse.

Desuden har han lagt to lignende videoer i sin story med teksten 'Prøv bare at stoppe mig'.

Hvis Zlatan skulle komme sig, står Janne Andersson altså med et dilemma - for er den aldrende stjerne klar nok til at spille en EM-slutrunde?

Under alle omstændigheder var Zlatan Ibrahimovic ikke at finde i den bruttotrup, han offentliggjorde tirsdag:

Zlatan Ibrahimovic har spillet 118 landskampe for Sverige og scoret 62 mål, hvilket er svensk rekord. Han har for nyligt forlænget sin kontrakt med AC Milan, hvor han fortsætter i næste sæson.