Annonce:
Annonce:

Liverpool deler med City og sender Leicester til tops

Kasper Schmeichel og co. er nyt tophold i Premier League, efter at Liverpool og Manchester City spillede 1-1

Liverpool måtte søndag overlade førstepladsen i Premier League til Leicester. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Liverpool måtte søndag overlade førstepladsen i Premier League til Leicester. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

De seneste to Premier League-mestre tørnede søndag sammen, da Manchester City hjemme tog imod Liverpool.

Ingen af dem har dog håneretten over den anden efter sæsonens første møde mellem de to fodboldmastodonter.

City og Liverpool kunne således hver sætte et point på kontoen efter 1-1 i en kamp, der især i første halvleg bød på masser af underholdning.

Resultatet betyder, at Leicester med 18 point er nyt førerhold i den bedste engelske fodboldrække.

Kasper Schmeichel og co. vandt tidligere søndag 1-0 over Wolverhampton og indtager altså nu førstepladsen i Premier League med et enkelt point ned til både Tottenham og Liverpool.

Manchester City tager med det ene point et enkelt skridt op i tabellen og er nu nummer 11 med 12 point.

Annonce:

Liverpool var aggressiv fra start og pressede på. Gæsterne måtte dog tage et straffespark i brug for at komme foran. Sadio Mané blev nedlagt i feltet, og Mohamed Salah tog sig af forsøget fra 11 meter-pletten.

Liverpool fortsatte umiddelbart efter scoringen med at sidde på kampen, men City fandt langsomt rytmen. Spillet flød dog ikke for alvor for Guardiolas tropper. Alligevel fik hjemmeholdet udlignet efter en Gabriel Jesus-genialitet.

Brasilianeren modtog bolden i feltet med ryggen til mål og fik med en elegant berøring spillet sig selv fri, så han kunne prikke 1-1-scoringen ind.

Nu havde City teten, og kort før pausen kunne det være blevet til en føring. Liverpool-forsvareren Joe Gomez parerede et skud med armen i eget felt, og så var der straffe.

Kevin De Bruynes flade skud røg dog forbi, og så sluttede en underholdende første halvleg alligevel med lighed på måltavlen.

Anden halvleg startede i samme rille som første. Der var bud efter en scoring, men målnettene forblev statiske.

Annonce:

Som tiden gik, faldt tempoet. Efter godt en time med fart på, virkede det efterhånden som om, at begge hold stillede sig tilfreds med situationen. Hverken Liverpool eller City satsede for alvor offensivt.

Det sidste halve time blev derfor en halvsløj forestilling, og så endte kampen, som anden halvleg startede, med 1-1 på måltavlen.

Brøndby holdt legestue, men ...

Første gang i 13 år: Så lykkedes det på hadebanen

Sjældenhed: Derfor var Messi pludselig på bænken

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: