Liverpool-koryfæ beskylder Balotelli for respektløshed

Mario Balotelli scorede sejrsmålet i Europa League-kamp mod Besiktas, men Steven Gerrard er ikke imponeret

Steven Gerrard er ikke imponeret over, at Mario Balotelli stjal bolden ud af hænderne på Jordan Henderson i EL-kampen. (Foto: AP)
Steven Gerrard er ikke imponeret over, at Mario Balotelli stjal bolden ud af hænderne på Jordan Henderson i EL-kampen. (Foto: AP)
Følg Fodbold

Liverpools anfører Steven Gerrard beskylder Mario Balotelli for at være respektløs, efter at den kontroversielle angriber insisterede på at tage et straffespark i torsdagens Europa League-opgør mod Besiktas.

Opgaven med at sparke straffespark er tildelt Jordan Henderson, når Gerrard ikke er på banen, hvilket var tilfældet torsdag, og den engelske landsholdsspiller så også ud til at ville udfylde rollen, da hjemmeholdet fem minutter før tid fik tildelt et straffespark.

Men Balotelli ville det anderledes. Italieneren tog bolden ud af Hendersons hænder til tydelig irritation for flere af sine holdkammerater.

Det lod Balotelli, der har haft en svær tid siden skiftet fra AC Milan sidste år, sig ikke forstyrre af. Han omsatte køligt chancen til kampens eneste mål.

Han har nu scoret på 27 ud af 29 straffespark i klub- og landskampe, men Gerrard, der på grund af en skade kommenterede kampen på tv, var ikke imponeret af Balotellis opførsel.

- Jordan skulle have taget straffesparket. Regler er regler. Det burde have været Henderson, men Mario er en smule drilagtig, sagde Gerrard.

- Tak til Mario. Han scorede. Men det er aldrig rart at se holdkammerater skændes. Han viste manglende respekt over for Jordan, tilføjede han.

Jordan Henderson nedtoner episoden, men gør det klart, at han indstillet på at sparke.

- Men Mario følte sig sikker. Han har taget straffespark i store kampe før, og jeg havde tillid til ham, sagde Henderson efter kampen.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.