Annonce:
Annonce:

Messis glimt af magi hjælper Argentina til vital sejr

Med et smukt mål og en assist var Lionel Messi afgørende i lørdagens sejr på 2-0 over Mexico ved VM i Qatar

Den argentinske stjerne Lionel Messi kunne fejre sin scoring til 1-0 mod Mexico ved VM i Qatar. Argentina vandt 2-0. Foto: Pedro Nunes/Reuters
Den argentinske stjerne Lionel Messi kunne fejre sin scoring til 1-0 mod Mexico ved VM i Qatar. Argentina vandt 2-0. Foto: Pedro Nunes/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold

Argentina flirtede med VM-exit i lørdagens kamp mod Mexico, men Lionel Messi viste glimt af magi og skaffede en 2-0-sejr med et mål og en assist.

Efter 64 minutter fik Messi bolden på kanten af feltet, og PSG-stjernen sparkede den fladt ind helt ude ved stolpen. Assisten kom fra Angel Di Maria.

Havde argentinerne tabt kampen, var en af forhåndsfavoritterne til at vinde VM i Qatar røget ud af det indledende gruppespil.

Balladen opstod, da Argentina sensationelt tabte sin første kamp 1-2 til Saudi-Arabien.

Med lørdagens sejr kravler Argentina fra sidstepladsen op på andenpladsen i gruppe C med tre point. Polen, som tidligere lørdag vandt 2-0 over Saudi-Arabien, topper gruppen med fire point efter to kampe.

Saudi-Arabien har tre point på tredjepladsen grundet en dårligere målscore end Argentina på to mål. Mexico har et point på sidstepladsen.

Annonce:

Bedste mexicanske chance i første halvleg tilfaldt angriberen Alexis Vega på et frispark kort før pausen, men afslutningen svævede lige i hænderne på den argentinske keeper Emiliano Martínez.

Det blev den eneste mexicanske afslutning inden for målrammen i hele kampen. Meget sigende om Mexicos indsats.

Argentina ledte dog også efter det gode spil og de kreative idéer. Mexicanerne tillod ikke de argentinske offensivspillere Lionel Messi, Lautaro Martínez og Angel Di Maria meget plads i første halvleg.

Tacklingerne fløj gennem luften, og kampens dommer tillod en del hårdt spil. Men der blev også uddelt en del advarsler.

Især på midtbanen manglede Argentina kvalitet, og typer som Guido Rodriguez og Rodrigo de Paul virkede langsomme i både tanke og handling.

Argentina havde også store problemer i starten af anden halvleg.

Guido Rodriguez blev skiftet ud, og ind kom den formstærke Benfica-spiller Enzo Fernandez, og det hjalp på spillet.

Annonce:

Det viste Enzo Fernandez efter 87 minutter, da han lukkede og slukkede med målet til 2-0. Messi fandt Fernandez, som krøllede bolden op i det lange hjørne.

Tidligere i kampen blev backen Gonzalo Montiel og angriberen Lautaro Martínez også pillet ud efter anonyme præstationer.

Lionel Scaloni, den argentinske landstræner, har virket til at famle efter en idealopstilling, og måske er han kommet lidt tættere på den nu.

I hvert fald spillede Argentina efter indskiftningerne af backen Nahuel Molina og angriberen Julian Alvarez langt bedre i den sidste halve time.

Mexico havde ikke noget modsvar i slutfasen, hvor Argentina styrede begivenhederne.

Messi tangerede på to parametre legenden Diego Armando Maradona, der scorede 8 mål i 21 VM-kampe i karrieren. Det gjorde Messi dagen efter årsdagen for Maradonas dødsfald for to år siden.

Maradona førte ved VM i Mexico i 1986 Argentina til VM-titlen, og det håber Messi at gentage ved slutrunden i Qatar.

Annonce:

Argentina skal onsdag møde Polen i den sidste gruppekamp ved VM. I den anden kamp mødes Mexico og Saudi-Arabien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: