Mini-forlængelse i FCK

Dame N'Doye er en blandt flere Superliga-profiler, som har fået forlænget deres kontrakter, der stod til at udløbe 30. juni, frem til 31. juli

Ståle Solbakken gav i april udtryk for, at det ikke var sikkert, man ville forlænge med N'Doye, selv om senegaleseren gerne selv ville. Nu har københavnerne imidlertid forlænget kontrakten en smule.

Ragnar Sigurdsson og Dame N'Doye kommer til at være en del af FC København frem til udgangen af superligasæsonen.

Det samme gør Mustafa Amini og Jakob Ankersen i AGF.

De har alle fået forlænget deres kontrakter, der stod til at udløbe 30. juni, med en måned frem til 31. juli.

Det oplyser FCK og AGF på deres hjemmesider.

Det samme er tilfældet for Kevin Diks og Daniel Thøgersen i den aarhusianske klub. De er henholdsvis på leje i AGF fra Fiorentina og udlejet til 1.-divisionsklubben Kolding.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jakob Ankersen forbliver AGF-spiller som minimum til 31. juli. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Jakob Ankersen forbliver AGF-spiller som minimum til 31. juli. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

AGF har dog formelt endnu ikke en aftale på plads med Fiorentina angående en forlængelse af Diks' lejeaftale, men det regner sportschef Peter Christiansen ikke med bliver et problem, siger han.

I FCK træner Ragnar Sigurdsson med resten af truppen, mens Dame N'Doye er i gang med genoptræning efter en operation.

AGF og FCK kan lave denne type kortidsforlængelse, fordi Spillerforeningen og Divisionsforeningen for nylig blev enige om at tillade dette, så spillere netop kunne fortsætte i samme klub resten af sæsonen.

Efterfølgende har adskillige klubber udnyttet den mulighed.

Superligaen genstarter torsdag med opgør mellem AGF og Randers i Aarhus. Den sidste kamprunde skal efter planen afvikles i den sidste weekend i juli.

Larry Bird, Scottie Pippen og Michael Jordan medvirker i større eller mindre grad i The Last Dance. Clyde Drexler, der her ses yderst til højre, er der dog ikke blevet plads til. De fire stjerner ses her efter at have vundet OL-guld i USA i 1992. Foto: Ray Stubblebine/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Gyldne episoder udeladt i Netflix-hit

- Det har været et svært år, siger Ankersen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Ankersens store sorg: Det har taget hårdt på mig

16 kommentarer
Vis kommentarer