Nicki Bille afslører eksotisk fodbold-comeback

Skandaleombruste Nicki Bille afslører, at han planlægger en snarlig retur til fodboldbanen. Men det bliver ikke på helt vante breddegrader

Bille fortæller om sin kontakt med klubber i Thailand. Video: Rasmus Flindt

RØDOVRE (Ekstra Bladet): For knap en måned siden blev fodboldspilleren Nicki Bille idømt fire måneders ubetinget fængsel for en lang række alvorlige hændelser.

Selvom Bille valgte at anke dele af dommen, var det den foreløbige kulmination på én stor nedtur for den tidligere landsholdsspiller, der ikke mindst var tæt på at miste livet, da han 25. december sidste år blev skudt i armen med et haglgevær.

Men det forhindrer ikke den kontroversielle angriber at drømme om en retur til fodboldverden.

Bille var i selskab med vinderen af 'Love Island', Julie Melsen. Foto: Per Lange
Bille var i selskab med vinderen af 'Love Island', Julie Melsen. Foto: Per Lange
 

Han har været arbejdsløs siden oktober, hvor han blev fyret af sin daværende klub Lyngby, efter han havde truet en cyklist med en luftpistol i det indre København.

Han spår, at han allerede kan være tilbage om en måneds tid.

- Jeg skal spille fodbold igen. Jeg er i gang med at træne, og jeg håber på, at jeg finder en klub fra 1. juli, afslører Nicki Bille, der lørdag var mødt op til arrangementet 'Vi elsker 90'erne' i Rødovre på den københavnske vestegn.

Nicki Bille viser den arm frem, som han nær havde mistet sidste år efter at have blevet skudt med et haglgevær. Foto: Per Lange
Nicki Bille viser den arm frem, som han nær havde mistet sidste år efter at have blevet skudt med et haglgevær. Foto: Per Lange
 

31-årige Bille, der har en fortid hos klubber over hele Europa såsom Reggina, Villarreal, Rosenborg, Evian og Lech Poznan, har måttet indse, at hvis han vil spille igen, så bliver det ikke hjemme i Danmark.

- Det er nok nemmere for mig i udlandet. Jeg tror ikke, at folk rigtig tør at tage mig ind i Danmark desværre. Jeg vil gerne spille her, men det bliver svært, erkender Bille.

Han har allerede afsøgt sine muligheder rundt i verden, og det lader til, at der er muligheder for ham på lidt mere eksotiske breddegrader i Asien.

- Det bliver nok nogle alternative lande. Jeg har snakket meget med klubber i Thailand. Det kunne jeg godt finde på at prøve, lyder det fra Bille.

Nicki Bille har i dag et stort plaster over sin underarm, der kort før nytår var tæt på at blive skudt helt af. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 18:01 Nicki Bille deler billede af sønderskudt arm

Nikita Klæstrup kommer ud af retten med Nicki Bille. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 15. maj. 2019 - kl. 20:38 Nicki Bille skal være med i tv-program

 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 10:36 Truet af Bille: - Jeg troede, jeg skulle dø

Kenneth Andersen kan stå foran en udrensning i sommerpausen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: FCM står foran udrensning

Ekstra Bladets betting-ekspert, Henrik Rothenbücher Sport og Spil Henriks simple trick: Slå bookmakeren næsten uden risiko

111 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere