Annonce:
Annonce:

Nulløsning i dramatisk topkamp

Hverken Arsenal eller Newcastle var i stand til at score, og så endte Premier Leagues topkamp med en nullert

Annonce:
Følg Fodbold

Arsenal havde vundet fem kampe i træk og var ved at stikke af som Premier Leagues førerhold. Men det fik Newcastle bremset tirsdag aften.

Newcastle, som er overraskende godt med i toppen, lykkedes med at spille 0-0 på udebane mod Mikel Artetas velspillende fodboldmandskab.

Det var Arsenals første pointtab hjemme på Emirates i ligaen, som Arsenal stadig topper med 44 point efter 17 kampe. Newcastle har 35 point på tredjepladsen efter 18 kampe.

Klemt inde mellem de to hold har Manchester City 36 point efter 16 kampe på andenpladsen.

Artiklen fortsætter under billederne...

Arsenal-spillerne mente bestemt, at de blev snydt for et straffespark i overtiden. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Arsenal-spillerne mente bestemt, at de blev snydt for et straffespark i overtiden. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
 

Martin Ødegaard, som har spillet en fremragende sæson for The Gunners, formåede ikke at gøre forskellen mod Newcastle. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Martin Ødegaard, som har spillet en fremragende sæson for The Gunners, formåede ikke at gøre forskellen mod Newcastle. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
 

I starten af kampen stod der Arsenal på det hele, og det altdominerende hjemmehold havde fem afslutninger i de første fem minutter.

Newcastle forsøgte sig med et højt pres, og det fungerede overhovedet ikke i indledningen.

Annonce:

Det tog Newcastle-manager Eddie Howe dog klogt konsekvensen af lynhurtigt og fik beordret sine spillere længere tilbage på banen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Eddie Howe fik styr på spillerne efter en usikker indledning. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Eddie Howe fik styr på spillerne efter en usikker indledning. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
 

Pludselig så det langt vanskeligere ud for Arsenal at komme frem til noget som helst. I stedet kom Newcastle nu frem til mere, uden at det for alvor blev farligt.

Newcastles defensiv stod samtidig bomstærkt, og kampen blev præget af en del grimme frispark og hårdt spil. Det udmøntede sig i syv gule kort i den første time.

Arsenals offensiv løb langsomt tør for idéer, mens Newcastle flere gange lurede på det kontrastød, der kunne give en sejr.

Arsenal-angriberen Eddie Nketiah, som har været yderst målfarlig på det seneste, fik en chance få minutter før tid, men han var ikke i stand til at sparke den forbi Newcastle-keeper Nick Pope, som diskede op med en vigtig fodparade.

Artiklen fortsætter under billedet...

Eddie Nketiah var tæt på at afgøre kampen kort før tid. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Eddie Nketiah var tæt på at afgøre kampen kort før tid. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
 

Det endte dermed uden mål i tirsdagens engelske topkamp.

Annonce:

Der blev spillet flere kampe tirsdag aften, og Brighton scorede hele fire gange i 4-1-sejren ude over Everton, som efterhånden har en noget presset træner i Frank Lampard.

Leicester tabte hjemme 0-1 til Fulham. Jannik Vestergaard og Daniel Iversen sad på bænken i hele opgøret for Leicester.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: