Ny VM-ændring: Udvider trupper

Ved fodbold-VM i Qatar kan hver nation have 26 spillere med. Tidligere har trupperne maksimalt været på 23

Landstræner Kasper Hjulmand bliver nok glad for, at han nu kan have 26 spillere med i stedet for 23. Foto: Lars Poulsen
Landstræner Kasper Hjulmand bliver nok glad for, at han nu kan have 26 spillere med i stedet for 23. Foto: Lars Poulsen
Følg Fodbold

Kasper Hjulmand kan tage op til 26 spillere med til fodbold-VM i Qatar i slutningen af året.

Torsdag oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), at man til dette års verdensmesterskab giver hver nation mulighed for at have flere spillere med end sædvanligt.

Tidligere har man maksimalt måtte have 23 spillere med. Nu kan op til 26 spillere altså være med.

VM i Qatar afvikles fra 21. november til 18. december. Det er første gang, at VM afholdes i slutningen af et kalenderår.

Fifa skriver på sin hjemmeside, at ændringen i antallet af spillere, der kan udtages, sker netop på grund af tidspunktet på året - og i fodboldsæsonen - hvor VM afholdes.

Også conapandemiens indflydelse på fodboldkalenderen de seneste år bliver nævnt som en årsag.

Det er samtidig blevet bestemt, at landstrænerne kan udtage helt op til 55 spillere til en bruttoliste op til VM, der så altså skal skæres ned til maksimalt 26. Tidligere kunne en bruttoliste indeholde op til 35 spillere.

Ved sidste års EM havde Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) ligeledes udvidet størrelsen på trupperne fra 23 til 26. Det skete på grund af den komprimerede fodboldkalender som følge af coronapandemien.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind