Annonce:
Annonce:

Officielt: FCM henter Gartenmann

Stefan Gartenmann rykker fra Sønderjyske til FC Midtjylland på en treårig kontrakt

Annonce:
Følg Fodbold

Vicemestrene fra FC Midtjylland har været et smut forbi lidt sydligere himmelstrøg - nærmere bestemt Sønderjylland - for at polstre defensiven.

Som Ekstra Bladet mandag kunne fortælle, skifter forsvarsspilleren Stefan Gartenmann til FCM fra nedrykkeren Sønderjyske, der må slippe den 25-årige spiller på en fri transfer, da han har kontraktudløb.

Det meddeler FCM på sin hjemmeside.

Gartenmann er blevet udstyret med en treårig kontrakt.

- Stefan er en stærk forsvarsspiller i sin bedste fodboldalder. Han har været viceanfører i Sønderjyske og spillet to pokalfinaler de sidste sæsoner, siger FCM-sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

- Han sætter en ære i sine pligter, og han gør alt for at holde målet rent. Han er en holdspiller, der gerne vil have sine medspillere til at stråle, og jeg tror på, at vi i fællesskab kan fortsætte hans udvikling i vores stærke miljø.

Det blev til 174 kampe, 10 mål og 14 assister for Gartenmann hos Sønderjyske, der hentede ham tilbage i 2017.

Egentlig havde Gartenmann øjnene rettet mod klubber uden for Danmarks grænser, men han endte med kun at rykke en smule nordpå til Heden.

- Jeg havde bebudet, at jeg ville prøve noget nyt og gerne i udlandet, men så opstod muligheden med Midtjylland. Den kommer ikke to gange, så det var med at slå til, lyder det fra forsvarsspilleren.

- I FCM får jeg mulighed for at prøve mig af på øverste hylde i Danmark med både europæisk fodbold og kamp om trofæer. Det var en mulighed jeg ikke kunne takke nej til.

Han får rygnummer 4 i FCM.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: