Premier League-spillere må ikke tackle hinanden til træning

Klubber og spillere har fået udleveret retningslinjer for, hvordan træningen skal foregå i Premier League

Premier League har været sat på pause siden starten af marts. Liverpool med Van Dijk (billedet) fører suverænt med 25 point ned til Manchester City på andenpladsen. Foto: Phil Noble/Reuters
Premier League har været sat på pause siden starten af marts. Liverpool med Van Dijk (billedet) fører suverænt med 25 point ned til Manchester City på andenpladsen. Foto: Phil Noble/Reuters

Ingen tacklinger og disinficerede baner venter Premier League-spillerne, når de vender tilbage til træning efter coronaviruspausen.

Det viser officielle protokoller, der er sendt til spillere og managere tirsdag ifølge det britiske medie BBC.

Der vil blive holdt skarpt øje med afstande, og hjørneflag, bolde, kegler og målstolper vil blive disinficeret.

Spillere og medarbejdere i klubberne vil blive testet to gange om ugen for coronavirus, og der vil være daglige temperaturmålinger.

Derudover må spillere ikke dele transportmiddel med nogen til og fra træningsanlæggene. Dermed må holdbusser eller offentlig transport ikke benyttes.

Klubejerne i Premier League håber, at træningen kan begynde på mandag. Her vil den maksimalt vare 75 minutter.

På onsdag mødes spillere, ligaforeningen, klubbernes sundhedsstab og den engelske spillerforening igen.

Mandag fremlagde den britiske regering en genåbningsplan, hvori det fremgik, at der tidligst må spilles professionelt sport i landet fra 1. juni.

Premier League har været sat på pause siden starten af marts. Liverpool fører suverænt med 25 point ned til Manchester City på andenpladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer