Premiere i dag: Sådan er den nye Zlatan-film

'Den unge Zlatan' er en ny film om Zlatan Ibrahimovic, der har fokus på hans meget unge år og viser helt nyt materiale

Den nye film har masser af nye klip med Zlatan fra Ajax-tiden, men også fra Malmö-tiden (Foto: SF Film)
Den nye film har masser af nye klip med Zlatan fra Ajax-tiden, men også fra Malmö-tiden (Foto: SF Film)

I aftes spillede Zlatan Ibrahimovic Champions League-1/8-finale med Paris SG hjemme mod Chelsea, men allerede i dag kommer han i fokus igen. Det sker, når filmen 'Den unge Zlatan' på en time og 35 minutter har premiere.

Der har tidligere været film om Zlatan, men denne film holder fokus på hans tidlige år, og der vil blive vist materiale, der aldrig tidligere er vist.

- Den her film kan ingen andre lave. Vi har en af verdens største stjerner i Sverige, og vi har fulgt ham i to år. Den første interview-scene i den her film er fra Malmö-tiden i december 1999. Det er flere måneder før, det første avis-interview med Zlatan, siger brødrene Magnus og Fredrik Gertten til Expressen.

Se også: 15. år kan blive lykkens år: Zlatan-mål i CL-brag

Se også: Målkrise, uvenner og Messi? Vred Ronaldo skred fra pressemøde

Filmen har selvfølgelig sportsligt fokus, men viser også en aldrig tidligere vist dialog mellem Zlatan og hans daværende kæreste Mia. De mødtes, da Malmö var på træningslejr på Cypern. Mia arbejdede i baren, og Zlatan kunne ikke slippe hende med øjnene.

Præcis relationerne med Mia vil Zlatan ikke fortælle om. Hun nævntes ikke i hans biografi, og hun vil ikke stille op til interview, men på filmen dukker duoen altså op.

Sportsligt foregår filmen fra tiden mellem Malmös nedrykning til Superettan, og Zlatans ankomst til Juventus.

- Det er næsten umuligt at lave sådan en film i dag. Man kan nok sige, at det er en af de sidste uafhængige fodbolddokumentarer. Man får ikke den tilgang til omklædningsrummet længere. I dag er det mere spillerne, der bestemmer, siger Fredrik Gertten til Aftonbladet.

Se også: Kæmpe PSG-skandale: 'Træneren sutter den af på Zlatan'

Se også: På toppen siden 1977: Nu stopper verdens bedste

Filmen har masser af helt nye tv-klip med Zlatan (Screenshot)
Filmen har masser af helt nye tv-klip med Zlatan (Screenshot)
 

Hvis man sidder og venter på aktuelle klip med Zlatan, så bliver man skuffet.

- Vi har haft en god dialog med Zlatans management og fortalt, hvordan vi ville gøre forskellige ting. Vi behøver jo ikke Zlatan til denne her film, for vi har ham jo allerede. De har hele tiden ønsket os held og lykke og udtrykt stor respekt for os, siger Fredrik Gertten.

Zlatan fik selv en kopi af filmen for nogle uger siden, men det har aldrig været aktuelt at samarbejde med Zlatan om filmen.

- Man kan gå ind i et samarbejde med ham, men så bliver det ikke en uafhængig film. Den her film er lavet med kærlighed og respekt til Zlatan. Men man ikke kan ikke sidde og tænke på, hvad han synes om filmen. Jeg tror, at han kommer til at synes godt om filmen, siger Magnus Gertten.

Billetterne til de svenske biografer er revet væk, mens filmen får premiere i Danmark 1. juni under titlen 'Becoming Zlatan'.

Se også: Blev kun 50 år: VM 94-helt er død

Wow, gense lige Zlatans vilde saksesparksmål fra 40 meter mod England:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere