Rystet over torden-dommer: - Jeg er mærket for livet

- Jeg er hunderæd for tordenvejr, siger Simon Richter, der skiftede sig selv ud af en landskamp på grund af uvejr

Simon Richter er stadig mærket, efter tvillingebror Jonathan Richter blev ramt af lynet for 11 år siden. Han forstår ikke, hvorfor en jysk seriedommer ikke valgte at afblæse en fodboldkamp i tordenvejr. Foto: POLFOTO
Simon Richter er stadig mærket, efter tvillingebror Jonathan Richter blev ramt af lynet for 11 år siden. Han forstår ikke, hvorfor en jysk seriedommer ikke valgte at afblæse en fodboldkamp i tordenvejr. Foto: POLFOTO

- Hvis du havde spurgt mig for 11 år siden, så ville jeg havde sagt, jeg ikke var specielt nervøs for tordenvejr. Det er jeg nu! Det stammer selvfølgelig fra den kamp i Hvidovre, hvor jeg så min bror blive ramt af et kuglelyn og de konsekvenser, det fik for ham, siger Simon Richter.

Den 34-årige tvillingebror til Jonathan Richter undrer sig i den grad over, at dommeren i den jyske serie 3-kamp ikke reagerede på spillernes mange opfordringer til at blæse kampen af.

- Jeg mener ikke, mennesker skal være bange for tordenvejr. Men man skal respektere det. Den dommer ville da heller aldrig kunne tilgive sig selv, hvis en eller flere spillere var blevet ramt, siger Simon Richter.

- Jeg er mærket for livet. Jeg kan slet ikke spille fodbold i dårligt vejr, men jeg respekterer, at andre kan have det anderledes. Jeg siger bare helt ærligt: Jeg er hunderæd for tordenvejr.

Jonathan Richter blev ramt af et kuglelyn 20. juli 2009. Han var teknisk død i 41 minutter og blev lagt i koma i 11 døgn. Ulykken kostede amputation af venstre underben. Foto: Per Rasmussen
Jonathan Richter blev ramt af et kuglelyn 20. juli 2009. Han var teknisk død i 41 minutter og blev lagt i koma i 11 døgn. Ulykken kostede amputation af venstre underben. Foto: Per Rasmussen
 

Simon Richter søger i dag sikkerhed med det samme, når det begynder at buldre lidt tættere på end i det fjerne. Når man har set sin egen bror blive liggende på græsset og være teknisk død i 41 minutter, mens mange andre spillere også blev kastet omkuld af trykket, men heldigvis var i stand til at rejse sige, så har man respekt for naturens kræfter.

- Jeg blev for et par år siden udtaget til Gambias landshold, og vi spillede bl.a. en kamp i Afrika, hvor det blev virkelig dårligt vejr, og sorte skyer trak op i horisonten. Dernede er vilkårene selvfølgelig anderledes, og ingen var i nærheden af at tænke, kampen skulle afbrydes, fortæller Brønshøj-spilleren.

- Men jeg måtte bare sige: Jeg spiller ikke videre! Jeg blev skiftet ud – og gemte mig under tribunen! Ingen skal nogensinde risikere liv og lemmer for noget så ligegyldigt som fodbold, siger Simon Richter.

Tvillingerne Simon og Jonathan Richter til premiere på Zlatan-filmen i 2016. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Tvillingerne Simon og Jonathan Richter til premiere på Zlatan-filmen i 2016. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
 

Han er rystet over historien fra Viborg.

- Det er jeg da. Jeg troede jo, vi netop var blevet klogere i Danmark efter min brors ulykke, og når spillerne reagerer så voldsomt med ønsket om at afbryde kampen, så mener jeg da, dommeren skal lytte til dem. Jeg kan ikke vide, hvad hans motiv har været, men jeg har da selv deltaget i kampe, der midlertidigt er blevet afbrudt, når lynene kom for tæt på.

- Jeg gik egentlig også ud fra, at DBU netop på grund af ulykken i Hvidovre lavede et helt klart regelsæt, men det er da sikkert rigtigt, det stadig er helt op til dommeren at vurdere alt – også i forhold til spillernes sikkerhed. Her lyder det så bare som om, han vurderede forkert, hvis man spørger mig.

- Det lyder som utroligt dårligt dommerarbejde, og det tyder spillernes kraftige reaktioner jo også på, siger Simon Richter og tilføjer:

- Det er helt hen i vejret!

Se også: Begge hold udvandrede fra dansk kamp: - Det var jo livsfarligt

3000-4000 lyn ramte Danmark onsdag aften og nat. Foto: Thomas Borberg Samfund - 13. jun. 2019 - kl. 06:59 Mere end 3000 lyn over landet

112 - 12. jun. 2019 - kl. 23:31 Person ramt af lynet

46 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere