Annonce:
Annonce:

Simon Kjær bekymret forud for VM

Danmark spiller sin første kamp ved VM om 101 dage, og forventningerne bør være høje, mener Simon Kjær. Han har dog én bekymring, der kan spille ind på danskernes muligheder for VM-succes

Simon Kjær og landsholdskammeraterne ligger aktuelt nummer 10 på Fifas verdensrangliste. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Kjær og landsholdskammeraterne ligger aktuelt nummer 10 på Fifas verdensrangliste. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

En EM-semifinale og gode takter i Nations League har skabt hype og et vist forventningspres på herrelandsholdet i fodbold.

Om 101 dage venter Tunesien i den første gruppekamp ved VM, og anfører Simon Kjær snakker gerne Danmarks chancer op.

Men samtidig er det danske spillermateriale ikke lige så bredt som hos mange af konkurrenterne, og derfor skal der helst ikke ske uheld i de næste 101 dage.

- Vi skal have høje forventninger. Den eneste krølle er, at vi spiller kampe for vores klubber den 14. november, og en uge efter ligger vores første gruppekamp.

- Der er reelt ingen forberedelse overhovedet, og det er en meget speciel situation. Man skal ærligt talt krydse fingre for, at vi alle sammen har det godt i de dage, for der er ikke tid til en skade op til slutrunden, siger Simon Kjær.

Annonce:

33-årige Kjær er netop selv vendt tilbage efter ni måneder ude på grund af en korsbåndsskade, men han satser på at finde VM-formen i de kommende måneder for AC Milan.

Da Danmark spillede fire kampe i Nations League i juni, trænede Kjær delvist med, selv om han ikke stod til Kasper Hjulmands rådighed i kampene.

- Det var rigtig godt at have nogle dage sammen med drengene samt Kasper og trænerstaben. Både til træning og uden for banen, for det hele hænger sammen i vores arbejde med landsholdet.

- Som Kasper sagde, så fungerede den landsholdssamling og de landskampe i juni først og fremmest som forberedelse til VM. Det ville jeg bestemt gerne bruge nogle dage på i stedet for at holde sommerferie, siger Kjær.

Åge Hareide udnævnte for seks år siden Kjær som anfører på landsholdet, og rollen har givet stopperen et markant boost.

- Det har fået mig til at vokse og har skærpet min appetit på altid at give alt og på at udvikle mig selv. Jeg har altid haft holdet over enkeltpræstationer, og det er blevet forstærket.

Annonce:

- At holdet altid er det vigtigste, skal alle forstå og arbejde for, hvis det danske landshold skal kunne slå hold med større stjerner, end vi har.

- Det er en kæmpe ære at kunne hjælpe landsholdet på den måde, og jeg er bygget sådan, at jo mere ansvar jeg får, jo mere kan jeg give tilbage, siger Kjær, der har 57 landskampe som dansk anfører, hvilket kun Lars Olsen med 69 overgår.

Landsholdet er i september samlet for at møde Kroatien og Frankrig i Nations League, hvilket bliver holdets sidste kampe inden VM, hvor Danmark møder Tunesien, Frankrig og Australien i sin indledende gruppe.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

FC Kollaps

Hjulmand sender klart signal

Så meget betaler Brøndby for Wass

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: