Sønnen ved det godt

Jonathan 'Jonas' Richters toårige søn Nelson ved godt, at far kun kan gå, når han har benprotese på, men i det daglige fylder handicappet ikke meget

Sønnen ved det godt

Jonathan 'Jonas' Richter fortæller om at vælge livet over bitterheden, og hustruen Rikke om chokmeddelelsen, hun fik i Frankrig. Video/Redigering: Tariq Mikkel Khan/Maya Westander

For 11 år siden sluttede Jonas' karriere som fodboldspiller, da et lyn slog ned i ham på Hvidovre Stadion.

I dag er han en mand med et 'sammensurium af identiteter', som han selv beskriver det.

Men i høj grad er han ægtemand og familiefar til to små børn, der ikke lægger meget i de fysiske mén, Jonas har efter ulykken, der i 2009 kostede ham halvdelen af venstre ben.

- Nelson, som er to år ... Når han kommer ind i sengen, så kan han godt komme over med benet til mig, fordi han godt ved, at jeg kun kan gå med benet på. Så han er bevidst omkring, at det er fars ben, og det samme med Felix, min gudsøn, der kan sætte lidt flere ord på det.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Sønnen ved det godt

Video/Redigering: Tariq Mikkel Khan/Maya Westander

- Jeg sidder jo også nogen gange og leger med dem, hvor jeg ikke har benet på, eller vi har været i svømmehallen, og så har jeg lige pludseligt et andet ben på.

- Har Felix nogensinde spurgt, undrer hustruen Rikke.

- Ikke på den måde. Det er bare blevet ‘Onkel Jonas’ ben’.

- Han ved godt, at det er et lyn. Og så har han set mig falde i en fodboldkamp eller sådan noget i fjernsynet. Så han kan sætte noget sammen med, at jeg bliver ramt af et lyn og falder ned. Men det er ikke noget, der fylder noget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I en ny selvbiografi 'Ramt af lynet', fortæller Richter om rejsen tilbage til livet efter ulykken. Foto: Tariq Mikkel Khan
I en ny selvbiografi 'Ramt af lynet', fortæller Richter om rejsen tilbage til livet efter ulykken. Foto: Tariq Mikkel Khan

I Ekstra Bladet+ fortæller Jonas’ hustru Rikke om, da hun første gang hørte, at flirten og vennen Jonas var blevet ramt af et lynnedslag.

Fik smadret sit liv i lynnedslag: Nu hjælper han krigsofre

Nu sætter du dig lige ned
I hverdagen fylder handicappet heller ikke meget. Snarere tværtimod, lyder det fra Rikke, der i ny og næ må bede Jonas om at tage hånd om helbredet.

- Der er Rikke den, der siger, ‘hey, nu tager du altså lige til lægen og bliver tjekket for alle dine mén omkring ulykken, for det har du ikke gjort de sidste seks år’.

Og det skulle vise sig at være en meget god beslutning, for blodtrykket var for højt og der var småting, der skulle justeres.

I det daglige er Jonas udmærket til at sætte tempoet ned. Han kan godt lide sin sofa, konstaterer parret grinende.

Men en gang i mellem gør han det ikke rettidigt.

- Nogen gange synes jeg, at det er for sent, at han gør det, for så ser jeg jo, hvordan den der stump ser ud.

- Om sommeren for eksempel, hvis det er varmt, så er den helt ligesom, hvis man har været i karbad for lang tid, helt opløst og med sår og sådan, fortæller Rikke.

- Der er jeg nok meget en klassisk mand. Det skal nok gå det hele, smiler Jonas.

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Rystet over torden-dommer: - Jeg er mærket for livet