Fredag aften kl. 19.30 viser Ekstra Bladet top-boksning fra Berlin - få adgang her
Den sorte amerikaner George Floyds død efter en anholdelse har affødt demonstrationer og racismedebat mange andre steder end i USA.
Et af de steder, hvor debatten om racisme er blusset op igen, er i engelsk fodbold. På lægterne viser racismen stadig sit grimme ansigt fra tid til anden. Men det er et andet område, der er i fokus - den skjulte racisme.
Fraværet af sorte personer i managerjob, ledelser og bestyrelser i engelsk fodbold er udtalt. Og det har den altid været.
Etniske mindretal er blandt Premier League-managere kun repræsenteret ved Wolverhamptons Nuno Espírito Santo. Han kommer fra den vestafrikanske øgruppe São Tomé og Príncipe. Og blandt de 91 klubber i Englands fire bedste rækker er der kun fem ud over ham.
- Det her har været i problem i mange år, og der er blevet snakket om det, helt tilbage fra da jeg var derovre, siger den tidligere Manchester City-spiller Mikkel Bischoff, som i dag er fodboldekspert hos Discovery.
- Det skal selvfølgelig være et bredere udsnit af befolkningen, der er trænere, dommere og ledere i de største klubber.
Bischoff er søn af en ghanesisk far og en dansk mor, og fra 2002 til 2007 slog han sine folder i engelsk fodbold. Dengang gav et kig på topposterne i England samme resultat.
Den problematik fremhævede Manchester City-stjernen Raheem Sterling tidligere på ugen. Han har i et par år været en af de fremmeste stemmer i racismedebatten i engelsk fodbold.
Men at forurettede råber op om uretfærdighed, eller at hvide erklærer sig som modstandere at racisme, er ikke nyt. Det er det til gengæld, når en af landets mest profilerede trænere, som er hvid, siger, at 'de hvides privilegium' må ophøre.
Det var, hvad Englands landstræner, Gareth Southgate, gjorde tirsdag efter Sterlings interview.
Han berettede åbent om, at han selv fik en chance som manager i Middlesbrough lige efter sin aktive karriere, som 'andre måske ikke havde fået', sagde han.
- Det er kun på sin plads, at disse grundlæggende problemer fører til en større debat om muligheder, om privilegier (for hvide, red.), og det er vigtigt, at folk råber op, forklarede han over for The Guardian.
Han adresserede også det store problem i forhold til at skabe forandring på området.
- Det er vigtigt at høre hvide stemmer i debatten, for i sidste ende er det dem, som sidder i stillingerne, der skal ændre på mulighederne, lød det fra landstræneren.
Hans udtalelser kan ifølge Mikkel Bischoff være noget af det, som rent faktisk kan gøre en forskel på et område, der har været debatteret i mange år, men hvor der er sket meget lidt.
- Det er godt, at de forurettede taler om det, men det, som måske rigtig kan rykke noget, er, når Gareth Southgate og nogle af dem, som måske har været privilegerede, også snakker om det, siger han.
Det er langtfra første gang, debatten om skjult racisme blusser op i engelsk fodbold. Men selv om Southgates udmeldinger er markante og stikker ud fra tidligere debatter, så er der lang vej til forandring.
Jamie Cleland fra University of South Australia er en af verdens førende forskere inden for racisme i fodbold. Han har i flere omgange undersøgt problemet i engelsk fodbold.
Han håber, Southgates ord kan være med til at skabe forandring, men han har sin tvivl.
- I England er det kun på spillersiden, at 'race' fra 1970’erne blev mindre markant. De hvides privilegium i forhold til trænerjob og lederstillinger er tydeligvis stadig til stede, skriver han i en mail.
- Problemet hidtil har været, at autoriteterne inden for fodbold er blevet beskyldt for at være farveblinde. Altså at de har benægtet eller ignoreret, at racisme er et problem, og at de har gjort meget lidt for at ændre på det.
- Måske er det nu, det kan ændres, men eftersom protester imod racisme har fundet stedet før, tror skeptikeren i mig, historien taget i betragtning, at nogen fundamental ændring er usandsynlig, lyder det fra Jamie Cleland.
Southgate har tændt et håb, men det kan hurtigt brænde ud. Igen.
