Spillerne i chok: - Vi får besøg af nr. 9,58 - han er fandens hurtig!

Spillerne i norske Strømsgodset fik onsdag formiddag en overraskelse af de større, da Usain Bolt indledte et ugelangt træningsophold i Drammen

Har Usain Bolt, hvad der skal til for at blive professionel fodboldspiller? Vurder selv her. Video: SNTV

Hellere en dram i timen end en time i Drammen!

Det gamle ordsprog er åbenbart ikke nået helt til Jamaica – endnu. I hvert fald dukkede manden, der er hurtigere end vinden, onsdag formiddag op til træning i Strømsgodset, hvor spillerne var fuldstændig uforberedte på stjernens entre.

- Vi sagde, at vi fik besøg af en prøvespiller, og at han er fandens hurtig. Så blev døren åbnet, og Bolt kom ind. Spillerne fik et chok! De nægtede at tro deres egne øjne, forklarer sportschef Jostein Flo om jamaicanerens ankomst til det sydlige Norge.

Usain Bolt træner med i en uge for bl.a. at komme i form til en velgørenhedskamp i UNICEF-regi 10. juni på Old Trafford i Manchester.

Det lykkedes Strømsgodset at holde stjernens ankomst hemmelig - indtil han pludselig stod der. Så eksploderede Sydnorge. Foto: Vidar Ruud, Ritzau Scanpix
Det lykkedes Strømsgodset at holde stjernens ankomst hemmelig - indtil han pludselig stod der. Så eksploderede Sydnorge. Foto: Vidar Ruud, Ritzau Scanpix

Verdens hurtigste mand har tidligere deltaget i træninger i såvel United som Dortmund, uden at det ligefrem har kastet kontrakt-tilbud af sig, men måske er Norge vejen frem for en mand, der kender den lige vej til målstregen. Nicklas Bendtner må i givet fald nok lige rykke en plads ned på de norske vip-lister…

Usain Bolt trænede med truppen i en stiv time, hvor der var nedlagt foto- og videoforbud, så alle de skæve boldberøringer ikke slap ud til den måbende offentlighed. Han var vældigt tilfreds bagefter:

- Jeg er her for at komme i form. Jeg er glad for, at klubben lod mig komme og træne med. Det har været hyggeligt, og jeg glæder mig til resten af ugen. Der er højt tempo, og det er godt, sagde den 31-årige sprinter efterfølgende til VG.

Usain Bolt i samtale med den fysiske træner Torstein Dalen. Det er Dalen til højre... Foto: Vidar Ruud, Ritzau Scanpix
Usain Bolt i samtale med den fysiske træner Torstein Dalen. Det er Dalen til højre... Foto: Vidar Ruud, Ritzau Scanpix

Otte OL-guldmedaljer og 11 VM-triumfer nåede han at løbe hjem, inden han stoppede ved VM i London i fjor. Verdensrekorder på hhv. 9,58 på 100 meter og 19,19 på den dobbelte distance har han også banket ind i historiebøgerne undervejs i en lang – men ret fodrap – karriere.

Nu bliver han måske også en af de få fodboldspillere, der bliver sendt i kamp med nummer og to tilhørende decimaler, afslører Jostein Flo:

- Vi spiller en træningskamp næste tirsdag mod U19-landsholdet, og hvis Usain Bolt bliver så længe og bliver udtaget til truppen, så spiller han med nummer 9,58, afslører sportschefen, der næppe i nyere tid har oplevet større hype om sin klub, som det blev tilfældet denne onsdag.

Usain Bolt er i hvert fald klar, siger han:

- Hvis jeg kan få nogle minutter, så er det godt. Nogle minutter på fuld bane i en god kamp vil være godt for mig.

Selve træningen var belagt med fotoforbud, men lidt kamera-skydning blev det dog til i starten. Her er Usain Bolt i aktion med bolden. Foto: Vidar Ruud/Ritzau Scanpix
Selve træningen var belagt med fotoforbud, men lidt kamera-skydning blev det dog til i starten. Her er Usain Bolt i aktion med bolden. Foto: Vidar Ruud/Ritzau Scanpix

Usain Bolt har ved flere lejligheder åbenbaret sin store kærlighed til fodbold og sagt, han vil forfølge en karriere, hvor begrebet løbebaner dækker over noget helt andet end det, han er vant til – og underlaget skifter fra cinders til græs. Men han har unægtelig tiden som en skarp modstander.

- Jeg vil prøve at blive bedre, arbejde så hårdt jeg kan og spille så meget som muligt. Måske er der en klubk, der ser mig og bestemmer sig for at give mig stjernen, siger Usain Bolt til VG.

Ser han ikke en anelse bekymret ud? Det er der ellers ingen grund til - Usain Bolt skal bare huske at få bolden med, når han forlader startblokkene. Foto: Vidar Ruud/Ritzau Scanpix
Ser han ikke en anelse bekymret ud? Det er der ellers ingen grund til - Usain Bolt skal bare huske at få bolden med, når han forlader startblokkene. Foto: Vidar Ruud/Ritzau Scanpix

Han fløj tirsdag fra Kingston til Europa og landede kl. 16 i Drammen, hvilket de færreste nok havde regnet med skulle ske nogen sinde. Forbindelsen er selvfølgelig merkantil i og med, Puma er inde over, og den tidligere Strømsgodset-spiller Bjørn Gulden er netop topchef hos den tyske sportsgigant.

Mere fra den ugelange norske træningslejr vil med usvigelig sikkerhed følge i de kommende dage, men det kunne dag være et godt gæt, at nordmændene kan lære den 196 cm lange sputnik noget om norsk hovedspil.

Se også: Usain Bolt vil have kontrakt - skal træne tre uger med Dortmund

Se også: Nu sker det: Usain Bolt træner med storklub

Usain Bolt har i flere år gerne ville vise sine fodboldevner frem. Foto: All Over Press) Atletik - 26. feb. 2018 - kl. 21:21 Efter bomben: Usain Bolt kædes sammen med AaB-guldtræner

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere