Stor forvirring: Nicki Bille dropper landsretten

Dommen på fire måneders fængsel fra byretten står ved magt. Nicki Bille frafaldt anken en time før han skulle have mødt i Østre Landsret

Nicki Bille blev dømt i Københavns Byret i april 2019, og den dom står nu ved magt. Hør hvad han havde at sige efter retssagen sidste år. Video: Jonas Olufson.

Sagen mod Nicki Bille kommer alligevel ikke til at køre i Østre Landsret de næste to dage. Hans forsvarer Asser Gregersen har netop meddelt, at Nicki Bille valgte at frafalde anken.

Dermed står hans dom på fire måneders ubetinget fængsel fra byretten ved magt.

Ekstra Bladet talte med Asser Gregersen foran Østre Landsret i København. Han fortæller, at Nicki Bille har overvejet situationen nøje de seneste måneder. Søndag aften klokken 20.30 meddelte han så sin forsvarer, at han ikke ønskede, at sagen skulle køre alligevel.

- En tur i landsretten er en stor beslutning, og det er ikke noget, man skal tage let. Det er normalt, at man i dagene op til overvejer det en ekstra gang. Og det har Nicki også gjort, siger Asser Gregersen

Det meddelte forsvareren til anklager Peter Messerschmidt en time før, at retsmødet skulle gå i gang. Dermed gik både retsformand, anklager og journalister forgæves i Østre Landsret.

Nicki Bille blev kendt skyldig og idømt fire måneders ubetinget fængsel ved Københavns Byret i april sidste år, men han ankede to af forholdene, fordi han ikke var enig i rettens beslutning. De to forhold drejede sig om vold mod en dørmand og trusler mod en sygeplejerske. Asser Gregersen fortæller, at Nicki Bille ved at droppe anken også accepterer byrettens bevis for at de to episoder har fundet sted.

Dermed skal Nicki Bille enten afsone sin straf med fodlænke eller i fængsel. Det er op til Kriminalforsorgen at tage stilling til, om hans forhold er tilstrækkeligt gode til, at han kan slippe for at komme i fængsel.

Udover vold mod en dørmand og trusler mod en sygeplejerske fik Nicki Bille fire måneders fængsel for at have truet en tilfældig cyklist med en luftpistol og besiddelse af kokain.

Sagen skulle have kørt både mandag og tirsdag.

Køb adgang til at se Copa del Rey med Barcelona, Real Madrid her.

Rob Rensenbrink er død. 72 år gammel. Foto: Getty Images Intl. fodbold VM-legende død - 72 år gammel

Rafael van der Vaart leverer bland selv slik til Esbjergs udebaneture. Foto: Claus Bonnerup Håndbold Van der Vaarts smarte trick: Bestikker hende med bland selv-slik

Brøndbys loyale fans kommer til at mangel tre markante profiler i foråret. Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Dominik Kaiser er væk. De tre scorede 29 af efterårets 37 mål. Foto: Jens Dresling. Sport og Spil Brøndby sælger ud: Her er det store spørgsmål

48 kommentarer
Vis kommentarer