Superliga-profil har fået dommen efter grimt uheld

Den knæskade, som Nicklas Helenius pådrog sig mod FC Midtjylland, er ikke alvorlig

Det så alvorligt ud, da OB's Nicklas Helenius i søndags faldt til jorden efter en nærkamp med FC Midtjyllands Kian Hansen.

Helenius havde tydeligvis store smerter i knæet, da han blev båret i omklædningsrummet, men frygten for en lang skadespause har vist sig ubegrundet.

En skanning viser nemlig, at der ikke er brud eller beskadigede dele i knæet, skriver OB på sin hjemmeside.

OB forventer derfor, at den lange angriber slipper med en kort pause og dermed snart er på banen igen.

Helenius kom til den fynske klub i sommeren 2017 og har i denne sæson scoret syv mål i 27 kampe.

Tidligere i karrieren har han optrådt for AaB og Silkeborg i Superligaen, ligesom han har været på kontrakt i den engelske klub Aston Villa og tyske Paderborn.

OB spiller næste gang på fredag, hvor holdet på hjemmebane møder FC Nordsjælland.

Se også: Brøndby ramt af ny homosag

Se også: Har taget fusen på alle eksperter: - Jeg kan kun lette på hatten

Se også: Uheldet alle taler om: Superliga-profil kan være færdig for i år

Se også: Modbydelig skade skæmmer FCM-triumf

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere