Superligalegende siger stop: Lysten er der ikke mere

Den tidligere landsholdsspiller og FCM-anfører Jakob Poulsen har besluttet sig for at stoppe karrieren

Jakob Poulsen indstiller karrieren til sommer - eller nu, hvis den australske liga bliver stoppet på grund af coronakrisen. Foto: Lars Poulsen
Jakob Poulsen indstiller karrieren til sommer - eller nu, hvis den australske liga bliver stoppet på grund af coronakrisen. Foto: Lars Poulsen

Jakob Poulsen har truffet en beslutning. Og beslutningen er at stoppe som fodboldspiller.

Det fortæller han til Eurosport-programmet 'Mens vi venter'.

- Det var allerede inde i overvejelserne, da jeg røg ud i kulden i FC Midtjylland. Men da jeg hen over jul og nytår følte jeg, at jeg ikke havde lysten på samme måde mere

- Fysisk kan jeg godt klare mig, og jeg er ikke ramt af skader hele tiden, men mentalt kunne jeg mærke, at nu lakkede det mod enden, og så ville jeg hellere selv sige stop, siger Jakob Poulsen.

36-årige Poulsen spiller for tiden i australske Melbourne Victory FC. Eller 'spiller' er en stramning, for som de fleste andre fodboldligaer verden over, er han også bremset af coronavirussen.

Han har kontraktudløb til sommer, men han ved endnu ikke, hvordan de manglende kampe skal afvikles - eller om de skal. I så fald har han spillet sin sidste fodboldkamp på topplan.

Her har han repræsenteret Esbjerg, AGF og FC Midtjylland hjemme i Danmark, mens det internationalt blev til ophold i hollandske Heerenveen og Monaco og senest altså Melbourne Victory.

I FC Midtjylland endte det med to ophold. Først fra 2010 til 2012 og senere fra 2014 til 2019. Ind imellem prøvede Poulsen lykken i AS Monaco - et ophold, der aldrig blev den helt store succes.

Den sidste tid i FCM blev dog ikke den bedste for Poulsen, der efter at være blevet forvist til bænken i Herning tog turen til Melbourne Victory. Her nåede han at spille 17 kampe for, inden ligaen som så mange andre blev sat på pause på grund af coronavirus.

Han opnåede også 35 landskampe for Danmark, senest i 2015. Det er blevet til to mål i nationaltrøjen, hvor det første var et vigtigt mål i 1-0-sejren over Sverige i VM-kvalifikationen i 2009.

Spansk fodbold Messis privatfly tvunget til nødlanding