Svines i Real-stjernes biografi: Messi var falsk

Liverpools helt store Campions League-helt fra 2005 er nu næste ex-fodboldspiller i rækken til at udgive en bog. I den bruger han en del spalteplads på de store navne, han har krydset klinger med

Messi er falsk, og Ronaldo er arrogant - men i det mindst ægte nok. Lyder det i en ny biografi fra Ronaldos tidligere kollega Jerzy Dudek. Foto: Ritzau Scanpix
Messi er falsk, og Ronaldo er arrogant - men i det mindst ægte nok. Lyder det i en ny biografi fra Ronaldos tidligere kollega Jerzy Dudek. Foto: Ritzau Scanpix

Mange fodboldspillere vil gerne lige have renset luften eller tjent de sidste penge, når karrieren er omme. I den sammenhæng er det jo oplagt at skrive en biografi.

Det har den tidligere Real Madrid- og Liverpool-keeper Jerzy Dudek også valgt at gøre, og renset luften får han i hvert fald gjort, skriver tyske Bild.

I den 47-årige polaks biografi med den engelske titel 'A Big Pole In Our Goal' bliver blandt andre fodboldens allerstørste navne som Lionel Messi og den tidligere holdkammerat Cristiano Ronaldo båt-båttet godt og grundigt.

Særligt førstnævnte og resten af de Barcelona-modstandere, Dudek stødte sammen med i sin tid i hovedstadsklubben fra 2007 til 2011, får en hård medfart. Blandt andet giver Dudek ikke meget for billedet af Messi som en tilbageholden og sympatisk fyr.

- Han var falsk, og han var provokerende. Alle fra Barcelona, også Pep Guardiola, var på den måde. De ville kun provokere og opnåede nærmest perfektion i den disciplin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jerzy Dudek kysser Champions League-trofæet efter karrierens uomtvisteligt bedste kamp. To år senere skiftede han til Real, hvor han hverken fik spilletid eller europæiske trofæer. Foto: Thomas Kienzle
Jerzy Dudek kysser Champions League-trofæet efter karrierens uomtvisteligt bedste kamp. To år senere skiftede han til Real, hvor han hverken fik spilletid eller europæiske trofæer. Foto: Thomas Kienzle
 

Ikke høfligt
Dudek husker særligt tilbage på El Clasico-møderne, hvor han bestemt ikke var imponeret over Messis opførsel over for Real Madrids midtstoppere Ramos og Pepe. Der da heller ikke er kendt som nogle af sportens allerstørste gentlemen.

- Det gjorde ondt på Jose Mourinho og hele holdet. Jeg har set den anden Messi. Han tilsvinede Pepe og Sergio Ramos på sådan en måde, som man ikke forventer fra et så roligt og høfligt udseende menneske, lyder det fra polakken, som i sine fire år i kongeklubben mest så med fra reservebænken.

Men det gav ham dog lejlighed til at lære Ronaldo lidt bedre at kende. Han får også en lille forventet svirper med på vejen, selvom han dog vurderes som god nok på bunden.

- Ronaldo er arrogant, men inderst inde en ægte type, skriver Dudek og beskriver ham også ham og klubkoryfæet Raúl som 'egocentriske typer, meget konkurrencemindede og resultatorienterede'. Han går også så langt som til at konkludere, at begge ville foretrække at vinde 2-1 på deres egne mål end 5-0 på kollegers mål.

Dudeks navn vil for mange være synonymt med en usædvanlig aften i Istanbul i 2005, hvor Liverpool kom tilbage fra 0-3 for til sidst at vinde på straffespark over AC Milan.

Her fik polakken, der ellers allerede var ved at miste sin startplads til Pepe Reina, kanoniseret sig i Liverpools historiebøger ved at pille afgørende straffespark fra stjerner som Andrea Pirlo og Andriy Shevchenko samt diske op med et par feberredninger på sidstnævnte i kampens døende minutter.

I Real Madrid fandt han aldrig samme form og sluttede med kun to ligakampe på CV'et i sine fire år.

Se også: Liverpool-stjerner raser mod klubben

Se også: Stjernens druk og depression: 10 fadøl før vodkaen

Se også: Stjernens druk og depression: 10 fadøl før vodkaen Se også: Arnesen afslører: Her er min bedste handel

16 kommentarer
Vis kommentarer