Annonce:
Annonce:

Til lægetjek i landsholdskokkens kælder

Den nye landsholdskok David Fischer har allerede godt kendskab til fodboldens verden, hvor han blandt andet har lagt lokaler til en meget speciel spillerpræsentation

David Fischer er landsholdets nye kok, men han har også lagt lokaler til AaB's lægetjek af Kasper Kusk. Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix
David Fischer er landsholdets nye kok, men han har også lagt lokaler til AaB's lægetjek af Kasper Kusk. Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Kasper Kusk blev præsenteret og var til lægetjek i en kælder i en restaurant på Østerbro, da han skiftede til AaB. Hør historien i ugens udgave af 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Det er en af københavnernes foretrukne restauranter, når det kommer til pasta. Men den 31. januar 2018 blev Hos Fischer for en kort stund omdannet til både lægeklinik og mødelokale.

Den italienskinspirerede restaurant på Østerbro er hjemmebane for herrelandsholdets nye kok, David Fischer, og selvom han for mange fodboldfans endnu er et ukendt navn, er tilfældet et andet hos mange i fodboldmiljøet.

Det vidner den særprægede eftermiddag i 2018 om. Her præsenterede AaB nemlig købet af Kasper Kusk fra FC København, og nu fortæller daværende sportsdirektør Allan Gaarde historien bag det meget specielle pressemøde i Ekstra Bladets podcast Sladderligaen.

Annonce:

- Det var i slutningen af transfervinduet, så det skulle gå ’hu-hej-og-vilde-dyr’. Vi havde ikke ret lang tid tilbage af vinduet, vi skulle have lavet et lægetjek, og Kasper var og er et stort navn. Vi kunne ikke nå at komme til Aalborg, men vi landede i København og skulle have lavet det lægetjek, siger Gaarde og fortsætter:

AaB præsenterede i 2018 Kasper Kusk i den bolsjestribede trøje på landsholdskokken David Fischers restaurant Hos Fischer på Østerbro i København. Foto: Michel Wikkelsø Davidsen
AaB præsenterede i 2018 Kasper Kusk i den bolsjestribede trøje på landsholdskokken David Fischers restaurant Hos Fischer på Østerbro i København. Foto: Michel Wikkelsø Davidsen
 

- Jeg tror faktisk, at en del af det lægetjek blev lavet i kælderen hos David – hos Fischer. Og så tænkte vi, at i stedet for at holde pressemøde i en eller anden dødssyg lobby, hvorfor så ikke gøre det inde i restauranten.

Præsenteret som landsholdskok
David Fischer blev i midten af februar præsenteret af DBU som en af to nye landsholdskokke – sammen med Nanna Hansen fra landsholdshotellet Marienlyst Strandhotel.

Og hans gode ven Allan Gaarde er slet ikke i tvivl om, at Fischer har de helt rigtige kvalifikationer til den tjans.

Annonce:

- Det er 100 procent et godt valg. Men nu ringer I også og beder mig udtale mig om en af mine gode venner. Vores venskab går helt tilbage til Italien, hvor David arbejdede på en trestjernet Michelin-restaurant i Rom (La Pergola, red.). Han kom til Udine og lavede mad til os, fordi han allerede på det tidspunkt kendte Thomas Thorninger fra den tid, hvor David var på Saint Jacques på Østerbro, siger Gaarde.

Allan Gaarde var selv en habil fodboldspiller, inden han gjorde karriere som sportsdirektør og nu partner i OneNexus, der rådgiver fodboldklubber.

Gaarde spillede netop i Udinese fra byen Udine, og her spillede han altså sammen med Thomas Thorninger, der allerede kendte David Fischer fra sine år i FC København.   

- Thorninger boede vist i sin tid ovenpå Saint Jacques på Østerbro, og han kom ofte nede hos David. David har siden arbejdet på en trestjernet Michelin-restaurant i Paris (l'Arpège, red.) og en i Rom, men kan også bare sit håndværk og kan lave det, man har brug for som fodboldspiller. Jeg er ret sikker på, at det er et godt valg af DBU.

Du kan høre endnu mere om landsholdskokken David Fischer eller de nyeste frisurer i den danske Superliga i podcasten Sladderligaen, der kærligt omfavner alt det, der ikke ligger lige til højrebenet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: