Afslører han ny klub i besked?

Mesut Özil er tæt på at forlade Arsenal. Den tidligere tyske verdensmesters fremtid ligger i den tyrkiske storklub Fenerbahce, hvad han også indikerer i et opslag på Twitter

Mesut Özil har suget pengene ud af Arsenal, mens han ikke har snørret fodboldstøvlerne længe.

Mesut Özil er tæt på et skifte til Fenerbahce.

Den tidligere tyske verdensmester er faldet i unåde i Arsenal, men inden for de kommende dage vil han være fri af sin kontrakt med London-klubben, og så er vejen banet for et skifte til Fenerbahce.

Flere engelske medier skriver, at Özil i allernærmeste fremtid får ophævet sin kontrakt med 'The Gunners'.

Ifølge ESPN har parterne en mundtlig aftale, og Özil vil søndag tage afsked med holdkammeraterne på træningsanlægget.

Den 32-årige kreatør er helt ude af Arsenals trup og har ikke spillet siden 7. marts.

Hans kontrakt løber frem til 30. juni, men efter drøje forhandlinger er parterne tilsyneladende blevet enige om en fratrædelsesaftale.

Mesut Özil er snart fri af Arsenal. Næste stop er Tyrkiet for tyskeren med de tyrkiske rødder. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Mesut Özil er snart fri af Arsenal. Næste stop er Tyrkiet for tyskeren med de tyrkiske rødder. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix

Spørgsmålet er så, hvor meget Mesut Özil får med sig ud af døren.

Han tjener ca. 2,9 mio. kr. om ugen og har angiveligt bedt om en fratrædelsespakke på den resterende løn.

ESPN skriver, at han dog ikke får hele beløbet.

Özil er født i Tyskland, men har qua sit ophav stærke bånd til Tyrkiet.

Han er flere gange blevet fotograferet med præsident Recep Erdogan, der endog var forlover til den tyske stjernes bryllup i 2019.

Özil har aldrig lagt skjul på, at Fenerbahce var hans klub i Tyrkiet, og et opslag på det sociale medie Twitter mere end indikerer, at et skifte er tæt på.

Den 32-årige spiller har lørdag eftermiddag svaret på et opslag fra Fenerbahce med et blåt og et gult hjerte (Istanbul-klubbens farver) og et timeglas.

Mesut Özil, der har spillet 92 landskampe for Tyskland, kom til Arsenal fra Real Madrid i 2013.

Han startede stærkt og blev efter 19 Premier League-assist i sæsonen 2015/16 valgt som årets spiller i London-klubben, men de seneste år har rent fodboldmæssigt været tunge for tyskeren.

Nu får han endelig mulighed for at spille fodbold igen og så endda i den klub, han har holdt med, siden han var dreng.

Barcelona, Sevilla, Valencia, Real Sociedad og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).

Lars Friis skifte rollen som assistent ud med chef, når han bliver ny træner i Viborg. Arkivfoto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix 1. division På rov i AGF: Viborg klar med ny cheftræner

Kap Verdes Leandro Semedo forsøger et gennembrud mod Ungarn i kampen fredag aften. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix. Håndbold VM-farcen fortsætter: Kan ikke stille hold

Brøndby tabte årets første testkamp med 1-2 mod Kolding. Foto: Lars Poulsen Brøndby Nyindkøb dummer sig i Brøndby-skuffelse

56 kommentarer
Vis kommentarer