Barça-stjerne afslører: Sådan forsøgte jeg at overtale Neymar

Gerard Pique fortæller, at han var blandt flere spillere, der ville overbevise Neymar om en Barcelona-fremtid

Før var de ønske-modstander: Se alle Neymars 7 kasser mod PSG.

FC Barcelona tager søndag aften hul på sæsonen med den første af to kampe i den spanske Super Cup mod Real Madrid. Opgøret bliver Barcelonas første turneringskamp siden salget af superstjernen Neymar.

Holdkammeraterne forsøgte ellers at overbevise brasilianeren om at blive i Barcelona, og forsvarsspilleren Gerard Pique fortæller, at han benyttede sig af det sociale medie Twitter som et sidste forsøg i den plan.

23. juli lagde han et billede op sammen med Neymar med teksten 'He stays' - 'Han bliver'. 11 dage senere var Neymar endegyldigt væk.


- Der var en gruppe af spillere, som forsøgte at overbevise ham om at blive, og den dag, som jeg skrev det tweet, vidste jeg, at han havde tænkt sig at rejse.

- Jeg vidste, at det var den sidste mulighed, jeg havde. Jeg skulle bruge sociale medier og offentlighedens mening til at forsøge at få ham til at blive.

- Jeg prøvede at hjælpe klubben med at beholde en spiller, der for mig er helt unik, og som har et unikt talent. Jeg vidste, det ville blive svært, for han havde taget en beslutning for længe siden, men i det mindste forsøgte jeg, siger Pique.

Ifølge forsvarsspilleren indikerede Neymar allerede 30. juni til Lionel Messis bryllup, at han ville forlade Barcelona. Læs mere om den sag her.

3. august bekræftede Paris Saint-Germain, at man havde indgået en kontrakt med Neymar efter at have købt ham fri for 222 millioner euro, 1,65 milliarder kroner.

Neymar har endnu ikke fået debut i PSG. Foto: AP
Neymar har endnu ikke fået debut i PSG. Foto: AP

Pique opfordrer Barcelonas fans til ikke at være skuffede over, at Neymar valgte den franske hovedstadsklub i stedet for at fortsætte i Barcelona.

- Han havde sine grunde. Jeg ved ikke, om det er økonomiske grunde, eller fordi han vil gøre et andet hold til det bedste i verden, men vi må ikke dømme ham.

- Han har taget en modig beslutning, og vi må huske, at han var her i fire år og gav os ekstraordinære præstationer, siger Pique.

I løbet af de fire år var han med til at vinde to mesterskaber, tre pokaltitler, en Champions League-titel, en spansk Super Cup-titel og et verdensmesterskab for klubhold.

Barcelona har ikke direkte købt en erstatning efter salget af historiens dyreste fodboldspiller.

Søndagens Super Cup-kamp begynder klokken 22 i Barcelona. En kamp, som Ekstra Bladet dækker LIVE.

Der er returkamp onsdag i Madrid.

7 år siden, Neymar scorede første Brasilien-mål: Vil huske kampen for altid:

Se også: Transfer-drama fortsætter: Straffer Barça-emne på ubestemt tid

Se også: Klopps vurdering: Køb af Messi er muligt nu

Alexandre Lacazette, som Arsenal har skrevet kontrakt med, er et af de 100 talenter på listen. Foto: AP Sport og Spil De var de 100 største talenter: Hvem toppede, hvem floppede og hvem endte i Superligaen?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen