Endnu en Hazard-bror skifter til Chelsea

For tredje gang kan Chelsea præsentere en af Hazard-brødrene, da Kylian Hazard er kommet til klubben fra Ujpest i Ungarn

TransferDøgnet August 2017

Chelseas offensive stjerne, Eden Hazard, har tre brødre, som alle har gang i deres fodboldkarriere, og nu har Chelsea hentet den ene af dem til klubben. Det drejer sig om 22-årige Kylian Hazard, der kommer til klubben fra ungarske Ujpest.

Det melder London-klubben selv.

Tidligere har Kylian Hazard spillet for Zulte Waregem i belgisk fodbold, som han skiftede fra i 2015 til Ujpest, hvor det lykkedes ham at spille 42 kampe. Nu handler det altså om at bide sig fast i Chelsea, hvor han i første omgang bliver en del af klubbens udviklingshold.

Det er ikke første gang, at en af Eden Hazards brødre kommer til at spille i Chelsea. Det gjorde Thorgan Hazard også, men han er nu at finde i den tyske Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach.

Endelig er der også Ethan Hazard, som er en del af ungdomsakademiet i Edens tidligere klub Tubize, og han er altså den eneste af brødreflokken på fire, som mangler at skrive under på en kontrakt med Chelsea.

Første opgave for Kylian Hazard med Chelseas udviklingshold er 9. september, hvor holdet skal op mod Sunderland, og her må tiden vise, hvorvidt han er til mere end dét.

Hazard-familien samlet:
Hazard-brødre

Her viser storebror Eden sin klasse:

PL er tilbage! Et magtskifte fra London til Manchester? 

De var de 100 største talenter: Hvem toppede, hvem floppede og hvem endte i Superligaen?