Den spanske kantspiller Gerard Deulofeu forlader nu definitivt FC Barcelona, efter at have tilbragt anden halvdel af sidste sæson i Watford på en lejeaftale.
De to klubber er ifølge FC Barcelonas hjemmeside nået til enighed om en aftale, der betyder at Watford skal smide lige under 97 millioner kroner for at få Deulofeu permanent til klubben
Aftalen betyder desuden, at Barcelona vil modtage en procentdel af salget, hvis Watford en dag beslutter sig for at sælge Deulofeu videre.
Den catalanske kantspiller begyndte sin karriere hos akademiet i Barcelona, da han var blot ni år gammel, og otte år senere debuterede han for klubbens b-hold.
Senere i den sæson, i en alder af blot 17 år, fik Deulofeu endelig sin debut for Barcelonas førstehold, men en helt fast plads blev det aldrig til for den nu 24-årige spanier.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Derfor blev han i 2013 udlejet til Everton, hvor det lykkedes ham at tilkæmpe sig en plads, hvor han fik mere spilletid. 37 Premier League-kampe blev det i alt til for Deulofeu i Everton.
Som 20-årig blev Deulofeu atter hentet hjem til Spanien, hvor han officielt var Barcelona-spiller, men var udlejet til Sevilla FC.
Et år senere skiftede han tilbage til Everton, men denne gang på en officiel kontrakt, hvorefter han skiftede til italienske AC Milan.
I Milan spillede han så godt, at Barcelona besluttede sig for at hente ham tilbage endnu en gang. Her nåede han at spille 17 kampe, inden han blev udlejet til Watford i sæsonens vinter-transfer.
Messi og co. rystet af sex-sag før VM
Lurer nyt kæmpe-salg? Europæisk mesterklub vild med FCM-stjerne
Nu svarer fodboldboss på voldsomme anklager: - Det er løgn!