Intens transferafslutning: FCM jagter to nye emner

FC Midtjylland dropper ambitionerne om at tilknytte Mads 'Mini' Pedersen, efter ti mio. kr. er afvist. I stedet jagter de to andre spillere

Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, og journalist Gisle Thorsen giver her en status på FCM's transfervindue vinduet lukker. Producer: Martin Lorentsen

For anden gang på et halvt år må FC Midtjylland indse, at et millionbud på en spiller fra hovedstadsområdet falder til jorden.

I sommer afviste Brøndby forsøget på at lokke Simon Tibbling til den jyske hede. Og nu falder drømmen om Mads 'Mini' Pedersen også.

FC Nordsjælland har efter visse overvejelser omkring FCM-buddet på ti mio. kr. valgt at afvise tilbuddet fra mestrene, selv om de dermed går mod ønsket fra U21-landsholdsspilleren.

FC Nordsjælland-spilleren, der ønsker at blive kaldt Mads Valentin nu, har ifølge Ekstra Bladets oplysninger gennem den seneste uge presset hårdt på for at få klubben til at acceptere et skifte mod vest.

Det er sket på en facon, så det er blevet bemærket blandt holdkammeraterne på træningslejren. Men FC Nordsjælland sætter hårdt mod hårdt.

FC Midtjylland kommer ikke til at købe Mads Valentin - 'Mini.'

FC Nordsjælland har afvist tilbuddet fra FC Midtjylland, og dermed virker handlen død.

Med deadline for transfer midnat torsdag aften så er tiden for en sen handel reelt passeret. FC Nordsjælland opholder sig lige nu i Spanien på træningslejr, mens FC Midtjylland er i Dubai.

Rent praktisk bliver det stort set umuligt at ordne lægetjek med så kort varsel, og med tanke på, at FCN-spilleren gik glip af store dele af efteråret grundet skade, så kommer FC Midtjylland ikke til at tage en chance på den konto.

- Vi kommer ikke til at sende spillere ud og slet ikke spillere, som er en del af nøglegruppen. Han er med sikkerhed en del af den gruppe.

- Vi ønsker ikke at gå svækket ind i et tæt forår, som kan gå både den ene og den anden vej. Vi ønsker at være stærkest muligt besat, og det er han en del af, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til tipsbladet.dk omkring et muligt salg af backen.

FC Midtjylland har imidlertid ikke opgivet muligheden for at hente konkurrence til venstre forsvarsside. Klubben har to aktuelle emner i kikkerten. Den ene er den polske Rafal Kurzawa, der spiller i den franske bundklub Amiens.

Meldinger fra FC Midtjylland-kilder rejser imidlertid tvivl, om der er tid til at få den ønskede spiller ind på positionen.

Deadlinedag bliver en intens affære for FC Midtjylland.

FC Midtjylland og Claus Steinlein henter endnu en brasilianer ind på en lang aftale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Transfer - 30. jan. 2019 - kl. 23:20 Transfer på plads: FC Midtjylland henter Onuachu-afløser

Se også: FCM spiller med musklerne: Byder ti mio. for Superliga-profil

Se også: Storklubber jagter dansk PL-stjerne: Prisen er på plads

Se også: Lyngby henter Lasse Nielsen hjem til Danmark

1 af 2 FC Nordsjælland afviser bud på ti mio. kr. for Mads Valentin Pedersen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 2 Midtjylland bruger dagens sidste transferdag på spillerjagt. Foto: Claus Bonnerup
2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere