Neymar-agent afslører: PSG indløser milliard-klausul

Paris Saint-Germain vil ifølge Neymars agent Walter Ribeiro indløse stjernens frikøbsklausul inden for få timer, fortæller han i lufthavnen i Barcelona

Det varer ikke længe, inden fodboldspilleren Neymar bliver verdens suverænt dyrest handlede fodboldspiller nogensinde. 

Det hævder den brasilianske fodboldspillers agent Walter Ribeiro, efter at det onsdag blev bekræftet, at Neymar har bedt sin nuværende klub, FC Barcelona, om at blive solgt.

Skiftet uundgåeligt: Messis sidste besked til Neymar

Ifølge Walter Ribeiro er franske Paris Saint-Germain klar til at indfri Neymars svimlende frikøbsklausul på 222 millioner euro, cirka 1,65 milliarder kroner.

Det fortalte han for kort tid siden den enorme mængde af fremmødte journalister i Barcelonas lufthavn, der nok også håbede at få et par ord fra Neymar selv.

Neymar flygter skyndte sig ind i lufthavnen. (Foto: AP)
Neymar flygter skyndte sig ind i lufthavnen. (Foto: AP)

Det skete ikke, men skal man tro agenten, kan ønsket blive opfyldt inden for få dage, måske timer.

Handel sker inden for timer
Ifølge Walter Ribeiro vil Paris Saint-Germain nemlig 'i de kommende timer' indløse Neymars frikøbsklausul, og brasilianeren kan derfor blive præsenteret i den franske klub 'denne weekend':

- I det øjeblik Neymar modtog tilbuddet (fra Paris Saint Germain, red.) 1. august, rejste jeg til Paris, og der ligger et tilbud fra PSG om at betale klausulen, hvilket vil ske inden for de næste få timer, sagde han på portugisisk til pressen uden at besvare yderligere spørgsmål.

Nu sker det: Neymar har forladt Barcelona

FC Barcelona bekræftede tidligere onsdag, at 25-årige Neymar har meddelt, at han ønsker at forlade klubben efter fire år.

Barcelona meddelte samtidig, at en kommende klub skal indløse Neymars frikøbsklausul for at få fingrene i brasilianeren.

Neymar forlængede sidste år sin kontrakt med Barcelona frem til 2021.

Neymar i security'en, inden han og følget satte sig ombord i privatflyet. (Foto: AP)
Neymar i security'en, inden han og følget satte sig ombord i privatflyet. (Foto: AP)