Ombejlet FCM-back ser ud til at glippe et stort skifte

FC Midtjylland er ikke videre optimistiske i forhold til at få Filip Novak solgt til en større liga

- Ja, vinduet må gerne slutte med, at vi får fundet en løsning med Filip, lyder det fra Steinlein. Foto: ritzau/Ernst van Norde
- Ja, vinduet må gerne slutte med, at vi får fundet en løsning med Filip, lyder det fra Steinlein. Foto: ritzau/Ernst van Norde

FC Midtjylland har mange dygtige spillere, men faktisk havde administrerende direktør Claus Steinlein håbet på, at han kunne sige farvel til en af de bedste.

Filip Novak har længe drømt sig til en større klub, og i januar var han særdeles tæt på at komme videre. Blandt andet var der snak om England og Premier League, men det blev ikke til noget - blandt andet fordi FCM gerne ville vente til denne sommer med at sælge.

Nu ser det dog ikke ud til, at klubben er i stand til at sælge Filip Novak.

- Vi er super tilfredse med det hold, vi har, så er det kun, om vi kan få Filip afsted, siger administrerende direktør Claus Steinlein til tipsbladet.dk.

Han er dog ikke videre optimistisk og fortæller, hvorfor det er så svært at sælge den tjekkiske landsholdsspiller.

- Det er på grund af, at venstre back-positionen ikke er særlig eftertragtet i det her vindue. Det har ikke lige passet sammen. Han har jo gjort det godt og spiller på landsholdet, så vi håber, siger Steinlein.

- Ja, vinduet må gerne slutte med, at vi får fundet en løsning med Filip, lyder det fra Steinlein. Foto: ritzau/Ernst van Norde
- Ja, vinduet må gerne slutte med, at vi får fundet en løsning med Filip, lyder det fra Steinlein. Foto: ritzau/Ernst van Norde

Filip Novak, 27 år, skiftede til FC Midtjylland i sommeren 2015 fra Jablonec og gik straks ind som erstatning for Jesper Juelsgård, der var blevet solgt til Evian. Han har leveret godt, Novak, og har især offensivt været en fremragende spiller for FC Midtjylland.

Nu ser det så ud til, at FC Midtjylland hele efteråret har Filip Novak, Marc Dal Hende og 17-årige Andreas Poulsen. Det ærgrer Steinlein.

- I den optimale verden havde vi en rutineret og en ung spiller i form af Andreas Poulsen, der har gjort det godt, siger Claus Steinlein, hvis ønskescenarie for de sidste timer i transfervinduet er en ny klub til Novak:

- Ja, vinduet må gerne slutte med, at vi får fundet en løsning med Filip, lyder det.

Novak har stadig to år igen af aftalen med FC Midtjylland.

Følg Ekstra Bladet livedækning af det sidste transferdøgn HER

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Officielt: Swansea lejer Renato Sanches

Så presset er Superliga-klubberne og her skal de handle

LIVE