Raser mod 'mægtige Barcelona' i transferkrig

Dortmunds-chefen Hans-Joachim Watzke er langt fra tilfreds med Barcelonas rolle i Ousmane Dembeles transfer-saga

Dembele er fortsat ude af Dortmund-truppen, i kraft af hans suspendering. Foto: AP/Guido Kirchner
Dembele er fortsat ude af Dortmund-truppen, i kraft af hans suspendering. Foto: AP/Guido Kirchner

Dortmunds unge stjernespiller Ousmane Dembele har længe været rygtet til Catalonien, men Barcelonas forhandlinger med Dortmunds ledelse har været alt andet en gnidningsfri.

Dembele er udeblevet fra træning i Dortmund for at tvinge et skifte igennem, og det har fået klubben til at suspendere franskmanden på ubestemt tid.

Tyskernes klubdirektør Hans-Joachim Watzke beskylder nu i et interview med Sky Sport catalonierne for at have en finger med i spillet om Dembeles udeblivelse fra træning.

- Vi er nødt til at tale om den rolle, som mægtige Barcelona har haft i denne sag. I onsdags mødtes vi med en delegation fra Barcelona, men vi var meget langt fra hinanden. Så torsdag vælger Dembele tilfældigvis ikke at komme til træning. Timingen i disse begivenheder er meget mistænksom.

Han fortæller videre, at Dembele ikke var udeblevet fra træning, hvis der ikke ventede en anden klub i kulissen.

- Du tror ikke på, at en 20-årig nægter at komme til træning, uden at hans mulige nye klub vil være glad for det.

I sidste uge var Barcelonas sportsdirektør Pep Segura ude at sige, at klubben var tæt på at lukke handlerne med Liverpools Phillipe Coutinho og Dortmunds Dembele. Den opsigtsvækkende udtalelse fik Dortmund til at gå ud og afvise, at der var hold i rygterne. Og noget kunne tyde på, at tyskerne er meget utilfredse med måden, den spanske storklub har ageret under forhandlingerne.

Det er nemlig ikke første gang inden for kort tid, at Dortmund-ledelsen åbent kritiserer Barcelona for deres metoder på transfermarkedet. Læs mere her.

Må betale prisen
Efter Neymars kæmpetransfer til Paris Saint-Germain har Barcelona været ude efter forstærkninger til offensiven. Coutinho skulle have været spaniernes favorit, men det har vist sig utrolig svært at få Liverpool til at sælge brasilianeren, og den handel virker mere og mere usandsynlig.

Spanske medier: Barcelona giver op om Coutinho

Det efterlader klubben med Dembele, men han bliver ikke billig, slår Hans-Joachim Watzke fast. Dortmund vil have 150 millioner euro (1,15 milliarder kroner) for franskmanden, og det har Barcelona ikke budt endnu.

- De er nødt til at betale den pris, som vi vil have for spilleren, der har fire år tilbage af sin kotrakt. Hvis de møder vores krav, sker der en transfer, ellers ikke.

Men Dortmund-chefen er ikke optimistisk i forhold til en transfer.

- Jeg anser sandsynligheden for et skifte som under 50 procent.

Slagter Barcelonas transfer-jagt: Det er under lavmålet!

Transfer-drama fortsætter: Straffer Barça-emne på ubestemt tid

Advarer Liverpool: Som at bide næsen af for at håne sit eget ansigt