Raser over milliard-tricket: Det stinker

PSGs trick for at komme uden om Financial Fairplay kan få konsekvenser - både for klubben og hele fodboldverdenens transfersystem

Følg Fodbold

Efter købet af Neymar til 1,65 milliarder lykkedes det på transfervinduets sidste dag også Paris Saint-Germain at hente teenageren Kylian Mbappé for 1,33 milliarder, men for at slippe uden om Financial Fairplay-reglerne, hvor man ikke må køre med for stort underskud, så fandt PSG på blot at leje spilleren det første år, for så at betale pengene næste sommer.

UNDER BILLEDERNE MIDT PÅ SIDEN FORKLARES DET, HVAD FINANCIAL FAIRPLAY ER

Det milliard-trick er noget, der får adskillige fodboldeksperter til at rase.

- Kylian Mbappé skifter til PSG... på lån. Det hele stinker, er jeg bange for, skriver The Guardians fodboldredaktør Marcus Christenson.

- Forstår, at Kylian Mbappé-handlen mellem PSG og Monaco er med en forpligtelse til at købe ham for 180 millioner euro næste sommer. UEFA vil kigge på det meget tæt, lyder det fra Skysports Bryan Swanson.

mbappe stinker

swanson

For spørgsmålet er, om PSG-tricket for lov at gå ubemærket hen.

- Forstår UEFA har gjort PSG fuldt opmærksom på konsekvenserne ved ikke at følge Financial Fairplay, når Mbappé følger Neymar. Det bliver en sjov retsag, skriver Tariq Panja, der er medforfatter til Footballs Secret Trade.

mpappe.jpg 

På transfer-aftenen var TV3 Sport-eksperten, Per Frimann, heller ikke begejstret. Han forventer handlinger fra UEFAs præsident.

- Jeg tror, at Ceferin vil være meget opmærksom på, at han straffer de klubber, som ikke lever op til de forpligtelser, for ellers er det jo latterligt i virkeligheden. Det er alvorligt for PSG, hvis ikke de får solgt Di Maria eller Draxler. Lige nu tror jeg de jonglerer lidt med tallene med deres salg for ikke at komme i fedtefadet over for UEFA, lød det fra Frimann i kanalens transfer-studie.

SE HELE DEN INTERESSANTE DISKUSSION OM FINANCIAL FAIRPLAY I TV-PLAYEREN OVER ARTIKLEN

PSG havde vundet to mesterskaber indtil 2011, hvor klubben fik mellemøstlige ejere, og så vandt man guld de fire år i træk.

- Så man køber sig til det. Det kan ikke ende med økonomisk doping, som det har været, og derfor går UEFA ind i det med Financial Fairplay, så man ikke må have for stor gæld, lød det fra Frimann.

psg mbappe

Men spørgsmålet er, om Financial Fairplay-systemet overhovedet virker, når PSG kan lave tricket med at leje Mbappé og først betale de 1,33 milliarder næste år.

UEFA holder da også øje med klubbernes ageren i forhold til Financial Fairplay-systemet.

- Jeg håber, at klubberne har forstået det. Hvis ikke så må vi lære dem, hvad det betyder. Og jeg mener ikke kun PSG, men alle. Vi holder øje med situationen, sagde UEFA-præsident Aleksander Ceferin tidligere på ugen til Kicker.

doc6whl8ggk2uakt6q365g.jpg

62709369.jpg

Hvad er Financial Fairplay?

UEFA-præsidenten godtager ikke beskyldninger om, at man kun straffer mindre klubber.

- Vi tjekker alle klubber. Efter dette transfervindue og afslutningen på vores undersøgelser, så vil vi vise, at reglerne gælder for alle. Hvis vi ikke respekterer vores egne regler, kan vi pakke sammen, så er vi blot en tandløs tiger, siger Ceferin.

Adskillige klubber er de senere år også straffet med bøder og reduktion i antallet af spillere, der kan registreres i Europa. Tilbage i 2014 fik Manchester City og faktisk også Paris SG således bøder på 450 millioner kroner -, men det var en straf, som daværende Chelsea-manager José Mourinho kun grinede af.

- Er bøderne fair? Det mener jeg ikke. Det ville være fair at fratage point og titler. Hvis du vinder titler og bliver straffet økonomisk, så fortsætter du bare. Men hvis man startede næste sæson med seks point færre og skulle spille Europa League i stedet for Champions League, ville det være mere seriøst, sagde José Mourinho dengang.

Og PSG tog heller ikke straffen seriøst.

- Vi køber de spillere, vi har lyst til. Retfærdigt eller uretfærdigt, det må I afgøre. Vi kommer til at fortsætte med vores projekt, og vi vil gå langt for at vinde Champions League. Ingen kommer til at stoppe os, lød det fra PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi.

UEFA mistænker storklubber for brud på Financial Fair Play

Mourinhos vilde plan: Fjern titlerne

doc6w3lcgbl7dcme3bia8x.jpg

Så faldt UEFA's hammer: Megastraffe til City og PSG

PSG griner af millionstraf: Ingen kan stoppe os

Klubber som Malaga og Galatasaray er da også blevet udelukket fra europæisk fodbold. Spørgsmålet er, om straffen kan forventes tilsvarende høj eller højere i fremtiden.

- Vi har mange muligheder for at sanktionere som for eksempel udelukkelse fra turneringer og point-reduktioner, siger Ceferin.

- Man vi er ikke et bureaukrati, der vil dræbe klubberne. Vi må tale med dem og fortælle dem, hvad de skal gøre, og hvis de ikke hører efter, så er vi nødt til at reagere, siger Ceferin.

Måske skal hele transfersystemet laves om, for der findes også klubber, der har mere end 100 spillere på kontrakt, og så blot lejer dem ud til mindre klubber. En ændring af hele transfersystemet er mulig, som det skete i 1995 med Bosman-sagen.

- Jeg tror, at UEFA vil gå ind i det og henvende sig til Europa-kommisionen for at få hjælp over for de store klubber, lød det på transfer-aftenen fra Per Frimann, der indrømmer, at han er lidt fodboldromantisk anlagt.

- Jeg synes, at det var sjovere i gamle dage, hvor klubberne ved at have god knowhow, dygtig træner, god scouting og talentudvikling kunne blive belønnet for det på højt niveau. Nu er det kun pengene, der tæller, og det synes jeg er lidt ærgerligt, lød det fra Frimann.

Tilbage i 1979 stod finalen i Mesterholdenes Europa Cup mellem to upåagtede klubber som Nottingham Forest og Malmö FF. Sådan noget sker ikke i 2017, hvor Paris SG er ejet af Qatar-rigmanden Nasser Al-Khelaifi, der også er tidligere tennisspiller, tv-boss og royal og god for så mange millarder kroner, at Forbes slet ikke tæller dem, og så er det lige meget, om småpengene for Kylian Mbappé skal betales i år eller næste år.

Her sender Mbappé engelsk stjerne ud efter is og pølser:
 

Nedenfor kan du se et overblik over samtlige bekræftede transfers på transfervinduets sidste dag (altså før midnat)

Bekræftede handler

Sådan snyder de: Ombejlet superstjerne er til lægetjek

Ekspert engelsk CL-krise: De forvalter deres penge skidt

Han afgør Monacos fremtid

De ekstreme fodboldkontrakter: Hvorfor megalønninger giver mening for Real Madrid

Bliv klogere på Mbappé her:
Jan Mølby: Den nye Thierry Henry?

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind