For et år siden spillede Nicholas Marfelt 1. divisionsfodbold i Helsingør. Om få dage kan han spille i den bedste hollandske række.
For den 22-årige forsvarsspiller, der i januar skiftede til SønderjyskE, har haft svært ved at bide sig fast på Superliga-holdet i denne sæson, efter at den tidligere landsholdsspiller Simon Poulsen er vendt retur til Haderslev.
Det har sendt Marfelt tilbage i køen i kampen om at besidde venstre back, og nu erfarer Ekstra Bladet, at klub og spiller tager konsekvens heraf.
Marfelt sendes angiveligt på et lejeophold til Sparta Rotterdam, der begår sig i den hollandske Æresdivision. SønderjyskE-spilleren var ikke med til dagens træning i Haderslev, men det skyldes hverken skade eller sygdom.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er SønderjyskE og Sparta Rotterdam nået overens i forhold til en aftale omkring spilleren, der får resten af sæsonen til at bevise sit værd på den nye adresse. Går det godt, skulle klubben fra den hollandske storby også have option på et køb.
Det er kun et lægetjek, som kan forpurre aftalen, som altså giver den talentfulde back mulighed for at prøve sig af mod storklubber som Ajax, Feyenoord og PSV Eindhoven.
Marfelts nuværende kontrakt med SønderjyskE løber ind til sommeren 2020.
TV: SønderjyskE-kaptajn efter FCK-perler: Pisse irriterende!
Ny bomber vil bruge AaB til Premier League-drøm
Riddersholm sætter Zorniger på plads: Husk hvad du lærte mig
Tommelfinger ned til Bendtner: Derfor ser Hareide bort fra stjernen