Stjernen bønfalder FC Midtjylland: Sælg mig nu

Bubacarr Sanneh ser et skifte til Anderlecht som en kæmpe mulighed og tigger om at blive solgt

Bubacarr Sanneh blev hentet til FC Midtjylland for en mio. kr. Nu kan ulvene score en kæmpegevinst på 44 mio., men mod gambianerens ønske vil ulvene ikke slippe ham. Foto: Jens Dresling
Bubacarr Sanneh blev hentet til FC Midtjylland for en mio. kr. Nu kan ulvene score en kæmpegevinst på 44 mio., men mod gambianerens ønske vil ulvene ikke slippe ham. Foto: Jens Dresling

HERNING (Ekstra Bladet): Anderlecht vil ikke slippe drømmen om Bubacarr Sanneh, og op til FC Midtjyllands Europa League-kamp mod The New Saints har belgierne nu hævet deres bud på FCM-klippen til 45 mio. kr., men ulvene har afvist.

Og mestrene bliver nu presset på de indre linjer – for spilleren selv toner nu rent flag og bønfalder ulvene om at få lov til at gå.

- Jeg har fået at vide, at klubben ikke ønsker at sælge mig, fordi jeg er en meget vigtig spiller. Det er dejligt at vide, men jeg føler, at klubben efter købet af Alexander Scholz har så stor kvalitet i truppen, at det er muligt at lade mig gå.

- Derfor har jeg nærmest bønfaldt klubben om at slippe mig, siger Bubacarr Sanneh til Ekstra Bladet.

Gambianeren har på nærmest sensationel vis taget skridtet op siden sit vinterskifte fra AC Horsens. FCM-boss Claus Steinlein beskriver Bubacarr Sanneh som en kopi af Uche Okechukwu, der dominerede stort for Brøndby i starten af 1990’erne.

FC Midtjylland står i en stærk forhandlingsposition, fordi klubben har tjent mere end 150 mio. kr. på spillersalg i år. Samtidig vurderer klubbens sportslige ledelse, at gambianerens markedsværdi vil stige i et europæisk gruppespil, hvis AC Milan eller Arsenal eksempelvis kommer op af hatten.

Nodar Kumaritashvili blev dræbt i et af forløbene til OL konkurrencen i kælk. Efterfølgende blev han fløjet hjem og lagt på li de parade. Foto: AP Sport og Spil Sportsstjernerne, der døde for åben tv-skærm

I rigtig beklædning: Cristiano Ronaldo er EA Sports frontfigur i FIFA 19. Her ses han i Juventus-dragten sammen med sine nye holdkammerater. Foto: EA Sports Sport og Spil 'Det bedste FIFA-spil nogensinde': Sådan har du aldrig set det før

Bubacarr Sanneh ser ikke tingene sådan.

- Under hele mit ophold i Danmark har min familie været afhængige af min hjælp økonomisk. Jeg sørger for mine forældre og syv søskende hjemme i Gambia, og når jeg har gjort det, har jeg ikke meget tilbage til mig selv.

Enestående mulighed
- Sådan har det været i fire år nu. Derfor er muligheden i Anderlecht enestående for mig – både sportsligt og økonomisk.

- Jeg har forsøgt at holde det for mig selv, fordi jeg godt ved, at jeg har en kontrakt med FC Midtjylland, som jeg er bundet til. Men jeg har indset, at det her er så stor en mulighed, at jeg ikke kan slippe den. Det vil betyde utrolig meget for mig selv og familien, og det har jeg også forklaret FC Midtjylland, siger FCM’s forsvarsklippe.

Arbnor Mucolli hjemme i lejligheden sammen med sine stolte forældre. Forældrene valgte at flytte til Vejle, da knægtene skiftede fra Fredericia. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er han! Tag med på besøg hjemme hos Superligaens stjerneskud

- Jeg tror på det her er min mulighed for et skifte, der kan føre endnu mere med sig. Der er så stort fokus på spillere fra Belgien i både England, Tyskland og Italien, at jeg ikke kan lade det smutte. Min landsholdskammerat Omar Colley gik fra Djurgården til Genk for to år siden… Han er netop skiftet til Sampdoria, fortæller Bubacarr Sanneh og tilføjer:

- Jeg vil blive så skuffet, hvis ikke klubben slipper mig. Da vi snakkede sammen under forhandlingerne om mit skifte til FC Midtjylland, understregede de netop, at de var en klub, der var dygtig til at hjælpe spillere videre mod større klubber. Og de lovede, at de ikke ville stå i vejen, hvis det rigtige dukkede op. Det her er det rigtige for mig, fastslår Bubacarr Sanneh.

FC Midtjylland spiller i aften Europa League-kval mod The New Saints fra Wales – Bubacarr Sanneh er med i FCM-truppen.

Patrick Nielsen optræder i en musikvideo af A'typisk, som er medlem af Satudarah. Foto: PR Sport og Spil Har lille søn med: Topbokser i rockervideo

Når La Liga-sæsonen fredag sparkes i gang, er det samtidig startskuddet til en ny
omgang på Holdet.dk.
Foto: Emilio Morenatti/AP Sport og Spil SIDSTE CHANCE: Sådan vinder du i La Liga-manager

Se også: Kæmpe Superliga-transfer: FC Midtjylland henter dansk stjerne hjem

Se også: Dobbelt målhelt gav FCM oprejsning

Se også: Tøfting tordner mod FCM-boss: - Nej, din assistent har ret!

51 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere