Storklub bekræfter: Gigant-transfer bliver realitet

Juventus har så godt som sikret sig Matthias De Ligt, er meldingen fra hollænderens arbejdsgiver, Ajax

Den hollandske midterforsvarer er så godt som på plads i Juventus. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Den hollandske midterforsvarer er så godt som på plads i Juventus. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Ælle, bælle, jeg vælger ... dig!

Nogenlunde sådan har Matthijs de Ligts sommer været, hvor han har kunnet vælge og vrage mellem et mindre et hav af Europas største klubber.

Barcelona, Paris Saint-Germain og Manchester United har alle været ude med snøren, men nu ser det ud til at de italienske mestre fra Juventus sikrer sig den eftertragtede forsvarsspiller.

Det er i hvert fald beskeden fra Ajax' sportsdirektør, Marc Overmars.

- Vi kan se enden på Matthijs de Ligts transfer. Det handler stadig om garanti fra banken, som Ajax altid er meget strikse omkring. Jeg håber, det går hurtigt nu, men de skal nok finde ud af det. De er jo italienere, siger han til det hollandske sportsmedie AL.nl.

Prisen skulle være på omkring 70 millioner euro (omkring 520 millioner kroner, red.) plus diverse bonusser.

Se også: Medier enige: Nu sker mega-transferen

Erstatningen for det hollandske stortalent kan blive mexicanske Edson Alvarez fra Club America. Et køb af ham er dog ikke betinget af et salg af de Ligt.

- Edson Alvarez er en spiller, der ser god ud. Han ankomst kunne godt ske. Jeg synes, at han har en god alder, 21 år gammel, er en fast del af Mexicos landshold, og vi kender ham, for vi har kigget på ham i et stykke tid. Han har haft en god udvikling og kan spille flere positioner, siger Overmars.

Se også: Super-agents fidus: Sådan tjener han 82 millioner

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere