Storklubben vil have svar: Brøndby har tre muligheder

Brøndby har tre muligheder nu, lyder det fra Panathinaikos, der angiveligt har givet Brøndby frem til senest lørdag, hvis de vil sælge Teemu Pukki

For snart et par uger siden kom det frem i det græske medie sdna.gr, at Panathinaikos forhandlede med Brøndby om de blågules topscorer Teemu Pukki, der kun har kontrakt et år endnu. Det kom hurtigt frem, at grækerne også ville være på plads i Brøndby til kampen mod Lyngby, og kort efter kom der også bud på, hvad buddet på Pukki vil være, og hvad Brøndby krævede.

Det fik onsdag Troels Bech til at tordne mod Panathinaikos og de græske medier, som han syntes talte for meget i offentligheden.

Nu svarer den græske storklub så igen.

- Hvad Panathinaikos har gjort er, at vi har forelagt et formelt forslag til Brøndby om at købe deres spiller - præcis som alle hold i verden kan gøre det, lyder det fra Panathinaikos ifølge sdnr.gr.

- Brøndby har muligheden for at acceptere, afvise eller forhandle, lyder det fra klubben.

- Alt andet hjælper dem bare til at løse hjemlige problemer, lyder det fra Panathinaikos.

Brøndby
Brøndby
 

Grækernes modsvar kommer som reaktion på Troels Bechs ord onsdag, der lød sådan her.

- Status er, at Teemu er Brøndby-spiller, og så længe, der ikke er en ny konkret ting, så holder vi det for os selv. Modsat nogle andre ude i Europa. Jeg ved ikke, hvordan de deler deres kalender med medierne - det er utroligt interessant at følge med i. Men det forstyrrer jo. Det er også derfor, man i respekt for andre - og til irritation for nogle medier og tilskuere - er nødt til at gå lidt diskret med det. Det er ødelæggende. Du kan se, hvor meget larm det gav i vores klub, at nogen i Grækenland begyndte at tale om, hvad de havde lyst til. Det bør man holde for sig selv, lød det fra Bech til tipsbladet.dk.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Panathinaikos har budt 4,5 millioner kroner for Pukki, mens Brøndby gerne vil have 10 millioner kroner, men de økonomisk trængte grækere kan ikke strække sig længere end 7,5 millioner kroner.

Selvom det fra græske kilder tidligere har lydt, at Panathinaikos og Pukki var enige om en tre-årig kontrakt til 3,75 millioner kroner om året, så kan det sagtens være, at transferen nu ikke bliver til noget.

Onsdag lyder det nemlig i græske medier, at Panathinaikos har givet Brøndby en frist til at acceptere deres bud på Pukki, og ellers så vil de gå videre med Boca Juniors-angriberen Andrez Chaves, som de angiveligt også forhandler med. Nogle medier melder, at fristen er fredag, mens andre siger lørdag. Men det tyder altså på, at en endelig afgørelse er tæt på.

Brøndby-boss raser over topscorer-snak: Det er ødelæggende

Brøndby-bomber ude af skæbnekamp: Her er forklaringen

Højt spil i kulisserne: Brøndby afviser topscorer-bud

Skuffede for Brøndby: Nu reagerer han på rygter om storklub

Rygterne tager til: Her er Brøndbys Pukki-plan