Superliga-bejler tæt på salg af bomber-bæst

Vejles Dominic Vinicius skifter ifølge Ekstra Bladets oplysninger til kinesisk fodbold

Vejle må sige farvel til klubbens store profil Dominic Vinicius (yderst tv.). Han er på vej til kinesisk fodbold. Foto: ritzau/Anders Brohus
Vejle må sige farvel til klubbens store profil Dominic Vinicius (yderst tv.). Han er på vej til kinesisk fodbold. Foto: ritzau/Anders Brohus

Vejles drømme om oprykning til Superligaen risikerer at lide et tilbageslag.

Den ambitiøse klub skal nemlig finde en ny bomber op mod forårets afgørende kampe.

Dominic Vinicius har scoret 25 mål i 1. division, siden han kom til Vejle for halvandet år siden.

Nu er han på nippet til salg.

Da Vejle-truppen fredag samledes efter vinterpausen, var det brasilianske bomberbæst ikke til stede.

Spillerne er blevet orienteret om, at angriberen har fået lov til at blive i Brasilien, mens hans fremtid falder på plads.

Over for Ekstra Bladet ønsker klubdirektør Henrik Tønder ikke at kommentere sagen, men han bekræfter over for Vejle Amts Folkeblad, at der er 'aktivitet' omkring Dominic Vinicius.

Vejle ejes delvist af en kinesisk investor, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal Vinicius' kommende arbejdsgiver findes i netop Kina.

Dominic Vinicius skrev sommeren 2016 en toårig aftale med Vejle, og den blev sidste år forlænget, så den nu løber til sommeren 2019.

Derfor er det - set med de økonomiske briller - nærmest det perfekte tidspunkt, at Superliga-bejleren sælger ham på.

Men det svækker drømmen om direkte oprykning for den traditionsrige østjyske klub, der overvintrer på førstepladsen i den næstbedste række.

Vinicius har været en kæmpe profil i 1. division. Det skyldes blandt andet flotte mål som dette:

Se også: FCM tæt på at forlænge med succestræner

Se også: FCK-dræber bytter Champions League ud med AGF

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen