Superligaens dyreste kan få lyn-debut: 'Det er et godt tegn'

Den nu tidligere FC Midtjylland-spiller Alexander Sørloth er overbevist om, at han nok skal få chancen i Crystal Palace

Alexander Sørloth er ovebevist om, at han har en rolle at spille hos Crystal Palace. Foto: Crystal Palace/PR
Alexander Sørloth er ovebevist om, at han har en rolle at spille hos Crystal Palace. Foto: Crystal Palace/PR

Transfersummen, samtalerne med Crystal Palaces ledelse og trøje-nummeret gør Alexander Sørloth overbevist om, at han nok skal få spilletid i Premier League-klubben.

Det siger den høje nordmand til det norske medie, NRK, som har fået et interview med ham i den engelske hovedstad, London.

- De var ikke i tvivl om, at de ville have mig. Jeg talte med dem i går (onsdag red.). De har stor tro på mig, siger Sørloth og uddyber.

- Trøje nummer ni er altid et godt tegn. Det er et rigtig angriber-nummer, og det er faktisk første gang, jeg har det i min karriere, siger Sørloth, der ikke ønsker at kommentere overførselsbeløbet.

Den 22-årige angriber bliver med sit skifte fra FC Midtjylland til Crystal Palace den dyreste norske fodboldspiller gennem tiderne. En handel der i første omgang koster London-klubben 75 millioner kroner, men som kan løbe op i omegnen af 135 millioner kroner, hvis man medtager mulige bonusser.

Jeg håber, at være en del af holdet, og måske får jeg chancen. Der vil være en tilvænning i starten, men forhåbentlig får jeg mine chancer.

16 år gammel drøm
Den norske landsholds-angriber fortæller, at han har drømt om at blive Premier League-spiller, siden han var seks år gammel.

- I Norge får du interessen for Premier League ind med modermælken. Der var mange følelser, der gik igennem kroppen i går, men først og fremmest var det en lettelse. Det var en meget stor dag for mig, siger den 22-årige nordmand.

Selvom Sørloths drøm om at spille i Premier League er gået i opfyldelse med skiftet til Crystal Palace, så er det en anden London-klub, der står hans hjerte nær, fortæller han.

- Jeg har fået besked om ikke at sige det ... Nej, det er Chelsea, siger han med et smil på læben.

- Det har det været, siden jeg var seks - syv år gammel. Men så længe jeg bor i England, er det Crystal Palace, slår han fast.

Flytter ikke til centrum
Sørloth fløj fra FC Midtjyllands træningslejr i Dubai til London onsdag, hvor han blev enig med Crystal Palace om en fire og et halv år lang kontrakt.

Torsdag træner han for første gang med sine nye holdkammerater, og søndag kan han få debut på hjemmebane mod Newcastle. Nordmanden er med i truppen, og er i øvrigt blevet en rival fattigere i kølvandet på Bakary Sakos alvorlige ankelskade.

- Jeg håber, at være en del af holdet, og måske får jeg chancen. Der vil være en tilvænning i starten, men forhåbentlig får jeg mine chancer, siger Alexander Sørloth, der endnu ikke talt med sin nye manager, Roy Hodgson.

Alexander Sørloth har gennem sit liv boet i Trondheim, Bodø, Groningen og Herning, men han har fået oplyst, af trafikken i London er massiv.

Derfor kigger han væk fra centrum af London, når han skal på lejligheds-jagt i den kommende tid, og det vil ikke gøre ham noget, hvis han kan komme til at bo tæt ved Crystal Palaces træningsanlæg, Beckenham, som ligger i det sydlige London.

Se også: Rivalens ankel brækket: FCM-rekordsalg foran tidlig debut

Se også: Superligaens rekord-salg: Her er hans kæmpe-løn

Den norske angriber nåede kun at være i FCM i et halvt år. Foto: ERNST VAN NORDE/Polfoto Superligaen - 1. feb. 2018 - kl. 14:52 FCM-angriber slog transferrekord: Farmand håbede på Superligaen

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere