Tysk topklub byder millioner for dansk stortalent

Borussia Mönchengladbach har lagt et stort millionbud på FC Midtjyllands stortalent Andreas Poulsen

Andreas Poulsen er et særdeles varmt navn i Mönchengladbach, der har budt mindst otte millioner kroner for ham. Foto: Anders Brohus
Andreas Poulsen er et særdeles varmt navn i Mönchengladbach, der har budt mindst otte millioner kroner for ham. Foto: Anders Brohus

Øverst på ønskelisten i den tyske traditionsklub Borussia Mönchengladbach står et dansk navn: Andreas Poulsen. Det skriver tyske Kicker.

FC Midtjyllands 18-årige venstreback er måske endnu ikke så kendt i den brede befolkning, men hvad gør det, når de de tyske spejdere har øje for danskeren.

Den danske U19-landsholdsspiller er blot noteret for fem kampe for førsteholdet i FCM, men han har spillet i alt 25 kampe for diverse ungdomslandshold.

Han har kontrakt med FCM i endnu to år, men det stopper ikke tyskerne, der ifølge Kicker flere gange har afgivet bud hos FC Midtjylland. Men hver gang har det resulteret i en kurv.

Nu har tyskerne imidlertid forhøjet sit bud. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det på mindst otte millioner kroner, men det kan være noget højere.

Den unge dansker, der kan benyttes i det meste af venstre side skulle passe perfekt ind på det hold, klubbens sportsdirektør Max Eberl forsøger at sætte sammen. Og han skulle ikke mindst komme til klubben for i første omgang som gardering for den tidligere FCK-back Oscar Wendt.

Den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard spiller også i klubben, der holder vinterferie på Bundesligaens sjetteplads.

Se også: Italien lokker landsholdsbobler: Men klubben siger nej

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen